Efter racistisk udtalelse: - Jeg tog på afvænning

Countrystjernen Morgan Wallen fortæller nu, at han tog på afvænning efter, at han i en brandert havde udtalt sig racistisk i en video

Efter racistisk udtalelse: - Jeg tog på afvænning

Morgan Wallen tog på afvænning efter han havnede i stormvejr, fortæller han i interview

Tidligere på året florerede en video på de sociale medier af den amerikanske countrystjerne Morgan Wallen, hvor han i en brandert udtrykte sig racistisk.

Sidenhen har Morgan Wallen sagt undskyld for sit sprogbrug, og nu fortæller han, at han også har været på afvænning for at udrede 'et dybereliggende problem'.

Det skriver flere medier, blandt andre People.

I tv-programmet 'Good Morning America' fortæller han, at han efter episoden tjekkede sig selv ind på et afvænningscenter.

- I 30 dage brugte jeg noget tid i San Diego på at finde ud af, hvorfor jeg opførte mig den på måde.

- Har jeg et alkoholproblem? Har jeg et dybereliggende problem?, siger han i morgenprogrammet.

Morgan Wallen fortæller om episoden i den kontroversielle video, hvor han forklarer, at ham og hans venner ofte siger dumme ting til hinanden.

Bagefter understreger han, at han ikke bruger racistiske ord ofte, og at han ikke mente noget nedsættende med sit sprogbrug, da han omtalte sin ven i racistiske vendinger, mens de var fulde.

Hans opførsel tilbage i februar førte til diskvalifikation fra den amerikanske prisuddeling Country Music Awards i 2021 og en suspendering fra sit pladeselskab.