Efter tragisk ulykke: Halyna Hutchins' mand sætter pris på støtten

Halyna Hutchins efterlader sig en mand, Matthew, og parrets otteårige søn, der lige nu gennemgår en enorm sorg

Halyna Hutchins blev 42 år gammel. Her ses hun i 2019. Foto: Fred Hayes/Getty Images for SAGindie
Halyna Hutchins blev 42 år gammel. Her ses hun i 2019. Foto: Fred Hayes/Getty Images for SAGindie
Følg Internationale kendte

Halyna Hutchins mistede på tragisk vis livet i en ulykke, mens hun var på arbejde under optagelserne til filmen 'Rust'.

Detaljerne er stadig uklare, men politiet startede med at melde ud, at filmstjernen Alec Baldwin havde ramt den den 42-årige filmfotograf med et skud fra en rekvisit-pistol.

Hun afgik ved døden, mens den 48-årige instruktør Joel Souza også blev ramt. Han slap dog billigt og blev udskrevet efter et kort besøg på hospitalet.

Halyna Hutchins efterlader sig en mand, 38-årige Matthew, og parrets otteårige søn, der lige nu gennemgår en enorm sorg.

- Jeg tror slet ikke, der er ord, der kan beskrive situationen, siger han til Insider og fortsætter:

- Jeg kan endnu ikke kommentere på de faktuelle ting eller den proces, som vi netop nu går igennem. Men jeg sætter pris på alles medfølelse. Vi har brug for lidt mere tid, før vi virkelig kan sammenfatte hendes liv på en måde, der er nem at kommunikere.

Også Daily Mail har talt med Matthew, der er advokat. Her bekræfter han, at han er i kontakt med Alec Baldwin, som skuespilleren også sagde fredag.

- Jeg har talt med Alec Baldwin, og han er meget støttende, lyder det.

Det var en tydelig påvirket Alec Baldwin, der blev fotograferet, efter politiet havde afhørt ham efter den tragiske hændelse. Foto: Jim Weber/The New Mexican
Det var en tydelig påvirket Alec Baldwin, der blev fotograferet, efter politiet havde afhørt ham efter den tragiske hændelse. Foto: Jim Weber/The New Mexican
 

Hyldes
Halyna Hutchins er blevet hyldet i stor stil på internettet, siden den tragiske nyhed kom ud.

Innovative Artists, der repræsenterer filmfotografen, blander sig nu i koret.

'Halyna Hutchins var en stråle af lys. Altid smilende og altid fuld af håb. Hun besluttede sig tidligt for, at hun ville tage filmfotograf-branchen med storm, og i de sidste par år beviste hun, at hun var godt på vej. Hendes talent var enormt og blev kun overgået af den kærlighed, hun havde til sin familie,' skriver Innovative Artists til Deadline.

De kalder hende samtidig en kommende stjerne, som alle omkring hende vidste var på vej mod noget stort i branchen.

'Alle os hos Innovative Artists har fået knust vores hjerter. Vi sørger på vegne af hendes familie, og vi håber, at denne tragedie vil give ny læring til, hvordan man sørger for bedre sikkerhed for de ansatte på et filmset.'

Politiet efterforsker stadig sagen og forventer at have flere informationer i næste uge, fortæller de til Deadline.

Alec Baldwin brød sammen ude foran politistationen, da han var blevet afhørt efter tragedien. Han er ikke sigtet. Foto: Jim Weber/The New Mexican
Alec Baldwin brød sammen ude foran politistationen, da han var blevet afhørt efter tragedien. Han er ikke sigtet. Foto: Jim Weber/The New Mexican

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til dagens afsnit af Ekstra Bladets aktuelle krimi-podcast her under eller i din fortrukne podcast-app:

De står tilbage og ligner idioter

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.