Ellie Goulding afslører sønnens navn

Nu løftes sløret for, hvad sangerinden og kunsthandlerens nyfødte søn skal hedde

Sangerinden har nu været mor i lidt over en måned. Foto:  Vianney Le Caer/Ritzau Scanpix
Sangerinden har nu været mor i lidt over en måned. Foto: Vianney Le Caer/Ritzau Scanpix

I hele otte måneder formåede sangerinden Ellie Goulding og ægtemanden Caspar Jopling at holde hemmeligt, at de ventede sig et barn.

For få dage siden kunne de så afsløre, at den lille ny var kommet til verden.

Det fortalte den lykkelige far i en story på Instagram, hvor han skrev, at familien havde det godt, og at han håbede, de fik fred til at nyde den magiske og personlige stund.

Sidenhen har parret været fåmælte omkring familieforøgelsen, men nu løfter de sløret for, hvad deres lille søn er kommet til at hedde.

The Sun kan nemlig afsløre, at parret har valgt at få printet en annonce i The Times med sønnens navn.

'JOPLING, den 29. april 2021 til Elena Goulding og Caspar Jopling, en søn, Arthur Ever Winther', står der i annoncen.

Ellie Goulding og Caspar Joplin tilbage i 2018. Foto: Ritzau Scanpix/Matt Crossick
Ellie Goulding og Caspar Joplin tilbage i 2018. Foto: Ritzau Scanpix/Matt Crossick

Den stolte far har ligeledes delt et billede af annoncen på sin Instagram-profil. Her er det allerede væltet ind med lykønskninger i kommentarfeltet.

34-årige Ellie Goulding blev gift med Caspar Jopling tilbage i 2019, og parret fandt ud af, at hun var gravid, på deres første bryllupsdag tilbage i august.