Det kan godt være, at kærligheden mellem verdens rigeste mand, SpaceX- og Tesla-grundlæggeren, Elon Musk,, og popstjernen Grimes brast i 2021, men sidstnævntes lyst til at vise sig frem uden en trevl på kroppen lever derimod i bedste velgående.
Det illustrerer nye billeder, Grimes har lagt op på sin instagram- og twitterprofil - fotos, der viser den 34-årige sangerinde, helt som Gud har skabt hende.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
'Det er hot'
'Jeg nåede aldrig at poste mit halloweenkostume'.
Sådan skrev 'Oblivion'-sangerinden, der er døbt Claire Elise Boucher, til billederne på Instagram, hvor hun er klædt ud som figuren Malenia, Blade of Miquella, også kendt som Goddess of Rot, fra computerspillet 'Elden Ring'.
'Det er hot', skrev Paris Hilton, der kom med bare en blandt en alenlang række rosende kommentarer til Grimes' kostume - eller mangel på samme.
Kim Kardashian har også været ved tasterne og har kommenteret med en hjerteemoji.
Opslaget er dog siden blevet fjernet - muligvis fordi det overskrider retningslinjerne på Instagram.
'Dette vil ikke få lov til at blive liggende online', skrev en bruger da også til nøgenbillederne, med henvisning til at Grimes kun havde censureret sine brystvorter på to af tre billeder.
Og SÅ kom instagrampolitiet muligvis i aktion, for nu er opslaget altså væk. På Twitter, der har knap så skrappe retningslinjer, optræder billederne dog stadig.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
Flydende forhold
Grimes og nu 51-årige Elon Musk sprang ud som par i forsommeren 2018, da de var til Met Gala i New York. To år efter fik de deres første fælles barn, der fik det specielle navn X Æ A-12 Musk.
I sensommeren 2021 var det slut, men kort tid efter fik parret alligevel deres andet fælles barn, selvom de ikke længere dannede par.
Det skete via en surrogatmor, og pigen fik navnet Exa Dark Sideræl Musk.
Til daglig går Exa Dark Sideræl Musk under kælenavnet Y, mens hendes storebror, X Æ A-12, kaldes X.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Siden bruddet i fjor har de haft, hvad de kalder 'et flydende forhold', og ingen kan rigtig finde ud af, om de egentlig er kærester eller ej.
- Det handler mest om, at mit arbejde på SpaceX og Tesla kræver, at jeg primært opholder mig i Texas eller rejser udenlands, mens hendes arbejde primært er i L.A., sagde Elon Musk i forbindelse med bruddet og betonede, at eksparret fortsat ses ofte og er gode venner.
Grimes nåede aldrig at blive gift med Elon Musk.
Det har han til gengæld tidligere været med forfatteren Justin Wilson, som han har fem sønner med. Han har også tidligere været gift - faktisk hele to gange - med skuespillerinden Talulah Riley, ligesom han har været kæreste med blandt andre Amber Heard.
Han er i øvrigt netop blevet ejer af det sociale medie Twitter.
Hvidt blæk i hovedet
Grimes' kostume, der også bød på orange hår og karakterens karakteristiske vingehjelm, viser på billederne også nogle af hendes mange og i flere tilfælde meget unikke tatoveringer på bl.a. hænder og arme.
Tidligere i år udtalte hun, at hun ønsker at blive 'helt dækket af hvidt blæk', så hun kan 'få en fuld alienkrop'.
I september skrev hun i et opslag, at hun 'meget seriøst overvejede at få en tatovering med hvidt blæk i sit ansigt', og tilføjede: 'Det føles, som om det er på tide'.