Der er åbenbart en meget specifik grund til, at James Bond-skuespilleren Daniel Craig er vild med at gå i byen på barer for homoseksuelle.
Under et interview med Bruce Bozzi i programmet 'Lunch with Bruce' fortalte den 53-årige skuespiller, at han bedst kan lide de homoseksuelle barer, fordi der er mindre chance for, at han kommer op og slås.
- Jeg er gået på bøssebarer, lige så længe jeg kan huske. En af grundene er, at jeg ikke kommer op at slås på bøssebarer så tit, siger skuespilleren, der har været gift med Rachel Weisz siden 2011.
Han forklarer, at de aggressive typer ofte hænger ud på heteroseksuelle barer.
- Jeg blev bare træt af det. Fordi jeg allerede som barn opdagede, at jeg ikke gad ende ud i en kamp, men det gjorde jeg. Det skete ret ofte.
Et sted at være sig selv
Derfor er han glad for, at han har fundet et fristed.
- Alle er bare afslappede. Du behøver ikke fortælle om, hvad din seksualitet er. Det var helt fint, og det var et meget sikkert sted at være.
Faktisk kunne skuespilleren også afsløre, at han har mødt kvinder på de homoseksuelle barer, fordi de også var trætte af det, der skete på de heteroseksuelle steder.
- Jeg mødte kvinder der. Kvinder kommer der for præcis det samme, som jeg gør, så der var jo også det motiv, lyder det fra skuespilleren.
Daniel Craig har netop haft premiere på sin sidste James Bond-film. Selvom han er i 50'erne, har han fået den perfekte 'Bond'-krop. Det kan du læse om her, hvis du kunne tænke dig det samme (+).