Endnu et Hollywood-mord: Skuespiller dræber bofælle

Skuespilleren Ricardo Medina Jr. er anholdt for at have myrdet sin bofælle efter skænderi

Skuespilleren Ricardo Medina Jr. er anholdt for mordet på sin bofælle. (Foto: All Over)
Skuespilleren Ricardo Medina Jr. er anholdt for mordet på sin bofælle. (Foto: All Over)

Filmbranchen i Hollywood er blevet ramt af endnu en tragedie.

Skuespilleren Ricardo Medina Jr. blev lørdag eftermiddag anholdt, efter at han ifølge politiet myrdede sin bofælle ved at stikke ham med et sværd i maven, efter at de var kommet op at toppes.

Det skriver TMZ.

Det er det andet Hollywood-mord på få dage. Torsdag eftermiddag kørte rap-ikonet Suge Knight efter et større skænderi på et filmset angiveligt to mennesker ned med sin bil, hvoraf den ene er død, mens den anden fortsat er kvæstet.

Avis: Kendt musikboss dræber skuespiller

Ifølge politiet trak 37-årige Ricardo Medina Jr. sig tilbage til sit soveværelse sammen med sin kæreste efter skænderiet med bofællen, Joshua Sutter. Han trængte dog ind i soveværelset, hvor Ricardo Medina Jr. stak ham med et sværd.

Skuespilleren ringede selv til alarmcentralen og var stadig i lejligheden, da både ambulancen og politiet kom. Betjentene anholdt ham på stedet. Han sidder stadig fængslet med en kaution på 6,5 millioner kroner.

Rapgigant risikerer 30 år for mord

Navnet Ricardo Medina Jr. ringer formentligt ikke mange klokker her i Danmark, men skuespilleren har i Hollywood skabt sig en karriere ved at spille med i flere 'Power Rangers'-produktioner. Han har også været med i et enkelt afsnit af henholdsvis 'Skadestuen' og 'CSI: Miami'. Senest har han fra 2011 til 2012 spillet med i tv-serien 'Power Rangers Samurai', som også er blevet lavet til et computerspil.

Siden dengang har han dog ikke været med i andre film- eller tv-produktioner, viser imdb.com.

Video: Kaos efter skud på LA-natklub

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.