De har en et år gammel søn sammen, men parforholdet holdt ikke længere for skuespillerne Emma Roberts og Garrett Hedlund.
Parret er nemlig gået fra hinanden, skriver mediet People.
Bruddet skulle angiveligt være sket for flere uger siden, og de to skuespillere prøver nu at være gode forældre for den lille søn, Rhodes, på trods af omstændighederne, lyder det.
De to har dannet par siden 2019 og blev forældre i december 2020. Tidligere har Emma Roberts dannet par med skuespilleren Evan Peters i syv år, som hun spillede overfor i serien 'American Horror Story'.
Garrett Hedlund er blandt andet kendt fra filmene 'Troy', 'Friday Night Lights' og 'Tron: Legacy'.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Anholdt igen
Det kan dog ende med, at Emma Roberts må tage sig af sønnen alene i en periode.
Garrett Hedlund blev nemlig ifølge mediet TMZ anholdt lørdag for at være beruset i offentligheden, og da han har en tidligere betinget dom, kan det give konsekvenser.
I januar 2020 kørte Hedlund frontalt ind i en bil med en mor og hendes tre børn ombord, da han kørte over for rødt lys. Han var påvirket af alkohol under kørslen og faldt angiveligt i søvn bag rettet.
Det gav ham en dom på tre års betinget fængsel, som han kan have overtrådt betingelserne af med den nye anholdelse. Det vides dog endnu ikke, om det får konsekvenser for ham.