Erkender utroskab: Undskyld, Khloé

En faderskabstest har endelig afsløret, at Tristan Thompson har været utro. Nu undskylder han

Khloé Kardashian og Tristan Thompson har i årevis haft et on-off-forhold. Mon ikke det er ret meget off fra nu af? Foto: Shutterstock
Khloé Kardashian og Tristan Thompson har i årevis haft et on-off-forhold. Mon ikke det er ret meget off fra nu af? Foto: Shutterstock
Følg Internationale kendte

Tristan Thompson er blevet taget med fingrene i kagedåsen.

En faderskabstest har nu endeligt afgjort, at han er far til sin personlige træners lille søn.

Den lille knægt kom til verden 1. december, og kort efter valgte Maralee Nichols at indlede en sag mod Thompson for at få ham til at betale børnepenge.

Indtil nu har Tristian Thompson sprællet som en fisk i et nettet for at undgå at vedkende sig den lille purk, men efter resultatet af faderskabstesten er kommet, er der ingen vej tilbage, og piben har mildt sagt fået en anden lyd.

På Instagram lægger Thompson sig nu fladt ned, erkender og undskylder.

'I dag har resultatet af faderskabstesten afsløret, at jeg er far til Maralee Nichols barn,' skriver den 30-årige basketstjerne i en story på Instagram.

'Jeg tager det fulde ansvar for mine handlinger,' skriver han og giver klart udtryk for, at han vil tage del i den en måned gamle drengs opvækst.

Undskyld
Samtidig kommer Tristan Thompson med en stor undskyldning til Khloé Kardashian, som han har datteren True med - og som han stadig datede, da hans nyfødte søn blev undfanget i marts.

'Jeg undskylder dybt over for alle, som jeg har såret eller skuffet gennem dette både privat og i offentligheden,' skriver han, inden han bliver mere direkte.

Efter offentlig utroskab: Erklærer sin kærlighed

'Khloé, du fortjener ikke det her. Du fortjener ikke den smerte og ydmygelse, jeg har været skyld i. Du fortjener ikke den måde, jeg har behandlet dig på gennem årene. Mine handlinger stemmer bestemt ikke med måden, jeg ser dig på. Jeg har den dybeste respekt og kærlighed til dig. Uanset hvad du måtte tro. Igen, jeg er så utrolig ked af det,' skriver han.

Ud over datteren True fra 2018 og den nyfødte søn er Tristan Thompson far til endnu en dreng. Han har sønnen Prince på fire år med sin tidligere kæreste Jordan Craig.

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.