Højesteretten i Californien har nægtet at se på den appel, som skuespiller Brad Pitt har sendt ind i forbindelse med sagen mod hans tidligere kone Angelina Jolie om samvær med deres fem børn.
I september sendte Pitts advokater en begæring til retten om at gennemgå sagen på ny, efter den tidligere dommer i sagen var blevet diskvalificeret til at forestå sagen.
Men det er altså nu blevet afvist.
Det skriver People, der har set dokumenterne fra retten. Her stod kort og godt, at ansøgningen var afvist.
Derfor kommer Brad Pitt ikke til at se mere til sine fem børn, som han har med Angelina Jolie.
En repræsentant for Brad Pitt fortæller til People, at man vil blive ved med at gøre, hvad man kan for at for at få Brad Pitt til igen at være mere sammen med børnene.
I en meddelelse fra Angelina Jolie fortæller hun, at hun er glad for beslutningen.
'Ms. Jolie er fokuseret på sin familie, og hun er glad for, at børnenes liv ikke vil blive guidet af uetisk opførsel. Retten har prioriteret etik og børnenes bedste intresserer. Nu kan familien rykke fremad,' lyder det.