Der er en ny flamme i Kanye Wests liv. Denne gang hedder flammen Chaney Jones. Og noget kunne tyde på, hun ønsker et længere forhold med rapperen.
I hvert fald har Chaney Jones foreviget sin kærlighed til West på kroppen. Det afslører Jones på sin Instagram, hvor hun deler et billede af sin kærlighedserklæring i sin story.
Det kan være lidt svært at se, men Jones render nu rundt med 'Ye' på sit håndled. Et navn, som rapperen sidste år skiftede til. Ye var også titlen på hans album fra 2018.
West og Jones har dannet par siden februar, men selv om kalenderen bare skriver maj, så er det for den 24-årige influencer ikke for tidligt med en kærestetatovering.
Flammen lige før Chaney Jones hed Julie Fox, som West datede i starten af året. Det forhold varede dog ikke længe. Og allerede inden valentinsdag, der falder 14. febrar, var forholdet brast i kølvandet på den storm, der dengang rasede på de sociale medier, hvor Kanye langer ud efter ekskonen Kim Kardashian og hendes nye kæreste, Pete Davidson.
Og apropos Kim Kardashian. Så er West ikke den eneste, der får kærlighedserklæringer via tatoveringer. Også Kim Kardashians kæreste, Pete Davidson, har været under nålen for hendes skyld.
Senest fik en tatovering på Pete Davidsons hals fans på sociale medier til at gå amok.