Fandt helt særlig besked i flaske

'Transformers'-stjernen Josh Duhamel skal giftes med sin kæreste Audra Mari

'Vil du gifte dig med mig', står der på den seddel, som skuespilleren brugte til at stille det store spørgsmål. Foto: Privat
'Vil du gifte dig med mig', står der på den seddel, som skuespilleren brugte til at stille det store spørgsmål. Foto: Privat
Følg Internationale kendte

Lykken er stor hjemme hos den amerikanske skuespiller Josh Duhamel, der især er kendt for sin medvirken i 'Transformers'-filmene.

Han har nemlig været på knæ for at fri til sin kæreste, modellen og tv-personligheden Audra Mari.

Hun sagde ja, og de to kan derfor nu se frem til at blive gift i den nærmeste fremtid.

Det annoncerer de selv på Instagram.

'Det sker. Hun fandt en besked i en flaske, der var skyllet i land, og hun sagde JA!', lyder det glad fra Josh Duhamel, der har delt et billede af de to, der står lykkelige sammen på stranden og viser beskeden, som skuespilleren brugte til at stille det store spørgsmål med, frem.

'Vil du gifte dig med mig', står der på den seddel, som skuespilleren brugte til at stille det store spørgsmål. Foto: Privat
'Vil du gifte dig med mig', står der på den seddel, som skuespilleren brugte til at stille det store spørgsmål. Foto: Privat
 

Frieriet fandt sted på Audra Maris 28 års fødselsdag.

Skilt fra verdensstjerne
Den 49-årige skuespiller og Audra Mari har datet siden 2019, efter Duhamel blev skilt fra sangerinden Fergie tidligere samme år.

De to blev skilt efter otte års ægteskab, og selvom de først officielt blev skilt i 2019, annoncerede parret allerede deres brud i 2017.

'Med stor kærlighed og respekt for hinanden, har vi besluttet at gå fra hinanden tidligere på året', lød det i en fælles udtalelse fra parret.

'For at give vores familie den bedste mulighed for at tilpasse sig, ville vi gerne holde det privat, før vi delte det i offentligheden. Vi er og vil altid være forenet i vores støtte til hinanden og vores familie', lød det videre.

Udover 'Transformers' er Duhamel blandt andet kendt fra 'When in Rome', 'Life as We Know It', 'New Year's Eve' og 'Love, Simon'. Foto: Araya Doheny/Getty Images
Udover 'Transformers' er Duhamel blandt andet kendt fra 'When in Rome', 'Life as We Know It', 'New Year's Eve' og 'Love, Simon'. Foto: Araya Doheny/Getty Images

Sammen har de sønnen Axl Jack, der er otte år gammel.

I 2018 lagde Josh Duhamel ikke skjul på, at han i den grad var klar til at finde kærligheden igen efter bruddet fra Fergie.

- Jeg er ikke 30 år længere. Jeg er 45. Jeg vil gerne have flere børn i de kommende år. Så det er med at finde en, der er ung nok til at ville have børn. Det er ikke fordi, jeg bare er derude for at forsøge at have sex med hvad som helst. Det er ikke, hvem jeg er. Jeg prøver at finde en kvinde, jeg kan være sammen med og få en familie med, lød det i den forbindelse fra skuespilleren.

Mon ikke også fremtiden således byder på børneplaner for det nyforlovede par?

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.