Det går tilsyneladende ikke særlig godt for popstjernen Justin Bieber.
Først aflyste han sin verdensturné, hvor han manglede 15 koncerter, med den begrundelse, at han havde brug for hvile, og nu har han kørt en paparazzi ned ved et uheld. Det skriver CNN.
Justin Bieber havde netop forladt en kirke i Californien, da han skulle køre væk fra de mange paparazzier, som stod uden for kirken og ventede på ham. Popstjernen kørte i lav fart, da han ved et uheld kom til at ramme en paparazzo med sit sidespejl på bilen.
Justin Bieber steg ud af bilen med det samme og ventede sammen med den tilskadekomne fotograf, indtil politiet og en ambulance dukkede op.

Popstjerne aflyser verdensturné
Fanget på video
Fotografen blev bragt til hospitalet efter ulykken, men er ikke kommet slemt til skade, oplyser politiet i Beverly Hills til CNN. Samtidig skriver mediet, at Justin Bieber ikke vil blive sigtet.
Hele seancen blev fanget på kamera af det amerikanske medie TMZ, som havde en fotograf på stedet.