Fans går amok over detalje: De er enorme

En særlig detalje i et interview med Gordon Ramsay skaber lige nu stor opmærksomhed på de sociale medier

Her ses Gordon Ramsay i interview med Jimmy Fallon på The Tonight Show. Foto: Getty Images
Her ses Gordon Ramsay i interview med Jimmy Fallon på The Tonight Show. Foto: Getty Images

Intet mindre end en størrelse 51.

Det er, hvad den kendte tv-kok Gordon Ramsay bruger i sko.

Det afslørede 54-årige Ramsay i et interview i det britiske morgenshow This Morning, som han medvirkede i onsdag morgen for at fortælle om sin nye rolle som vært på gameshowet Bank Balance, hvor deltagerne kæmper om at vinde så mange penge som muligt ved at svare rigtigt på spørgsmål og stable guldbarrer oven på hinanden.

I den forbindelse jokede han med, at han let kunne få deltagerne til at ryge ud af kurs af en helt særlig årsag.

Stjernekok tordner: - Skrid ad helvede til

- Når de ikke kan komme på et svar, skal de lægge en straf op på pladen, og jeg ved bare, at den kommer til at tippe, siger Ramsay i interviewet og fortsætter:

- Jeg bruger størrelse 51 i sko. Så jeg går rundt i Bank Balance på listetæer. Jeg forsøger hverken at nyse, trække vejret eller gøre det mindste (...) Det er meget nervepirrende.

I interviewet afslørede Gordon Ramsay, at han i den grad har store fødder. Foto: Getty Images
I interviewet afslørede Gordon Ramsay, at han i den grad har store fødder. Foto: Getty Images

Fans i svime
Og netop udmeldingen omkring skostørrelsen har fået en lang række af den kendte koks fans til tasterne på de sociale medier.

'Wow ... vent lige. Bruger Gordon Ramsay størrelse 51 i sko?', skriver en begejstret fan på Twitter.

'Gordon Ramsay har lige lavet et interview i This Morning, og den eneste information jeg fik med fra det interview, er, at han bruger størrelse 51 i sko', skriver en anden, mens det lyder fra en tredje:

'Er det virkelig seriøst, at han bruger størrelse 51'?

Slut efter 10 år

Med en størrelse 51 har Ramsay da også væsentligt større fødder end gennemsnittet for en britisk mand, som ligger på 43.

Programmet Bank Balance har premiere onsdag aften dansk tid på BBC.