Fiasko: Droppet efter én sæson

Paris Hiltons madprogram,'Cooking With Paris', fik kun en sæson på Netflix

Hvis du er fan af Paris Hilton som tv-kok, så må du tørre dine øjne. Foto: Tom Williams, Ritzau Scanpix
Hvis du er fan af Paris Hilton som tv-kok, så må du tørre dine øjne. Foto: Tom Williams, Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

Hun har været uundgåelig i dette årtusind, men ikke ustoppelig.

Paris Hilton har mange, mange titler på sit cv, der tæller alt fra model og realitystjerne til diskjockey og sangerinde.

Tilbage i august sprang hun også ud som tv-kok hos Netflix med programmet 'Cooking With Paris', men nu må hotelarvingen sande, at gastronomien ikke blev hendes store kald i livet.

Netflix har nemlig droppet programmet efter blot en enkelt sæson.

Det skriver Entertainment Weekly.

Kogte med Kim Kardashian
Kendisverdenens svar på en schweizerkniv havde ellers sikret sig en række stærke medværter til at løfte programmet.

I de seks episoder kunne inspirationshungrende madentusiaster se stjerner som Demi Lovato, Kim Kardashian, Paris Hiltons mor, Kathy, og lillesøster, Nicky Hilton, lave forskellige anretninger.

Den 40-årige superstjerne fik heller ikke pæne ord med på vejen, da Berlingske anmeldte programmet.

Programmet fik blot én stjerne og blev kaldt 'en monumental fornærmelse mod alle gastronomisk interesserede'.

Paris Hilton har tidligere fortalt Entertainment Weekly, at hendes ynglingsost er cheddar, og at hun elsker at spise ketchup på alt.

Så avisens fine fornemmelser er hun nok ligeglad med.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind