Filmstjerne: Jeg drikker lidt for meget

Efter alkoholisme i familien bliver Brooke Shields nødt til at være opmærksom på, hvor meget hun skænker op

Brooke Shields blev model, da hun var få måneder gammel. (Foto: AP)
Brooke Shields blev model, da hun var få måneder gammel. (Foto: AP)
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

Med to forældre, der hellere hældte et glas for meget op end ét for lidt, er Brooke Shields rædselsslagen for, at hun udvikler samme tørst, som sin mor og far havde.

Det erkender den 50-årige forhenværende topmodel og nuværende skuespillerinde i et interview med det tyske magasin Bunte.

- Jeg skal virkelig holde nøje øje med, at jeg begrænser mit indtag af alkohol. Jeg ved, jeg har en tendens til at drikke for meget, siger den langbenede skønhed åbenhjertigt i interviewet og uddyber, at når der er alkoholisme i familien, er der en øget risiko for, at problemet suser rundt i blodet på hende.

- Jeg er altid bange. Jeg ved, det ligger i mine gener at drikke for meget, lyder det fra Shields, der ud over sin Hollywood-karriere også har en bachelorgrad i fransk litteratur fra universitet.

Har tilgivet sin mor
Morens alkoholmisbrug viste sig ikke at være det værste for Shields, for senere blev Teri Shields ramt af demens, der tog til med galopperende fart, og hun døde i 2012.

- Jeg får en knude i maven, når jeg tænker på det. Det var bare så frygteligt, erindrer skuespillerinden, der har tilgivet sin mor, efter hun indså, at Teri Shields blot ville familien det bedste trods alkoholforbruget.

Shields, der tidligere har været gift med tennisspilleren André Agassi, har døtrene Rowan på 12 år og ni-årige Grier med sin nuværende mand, manuskriptforfatteren Chris Henchy.

Brooke Shields fortryder sen sex-debut

I 2005 fortalte hun åbenhjertigt om at få en fødselsdepression, om at have aborteret tidligere og om sin traumatiske barndom, hvor forældrene tit var depressive.

Brooke Shields i sin ikoniske rolle i filmen 'Den blå lagune' fra 1980. (Foto: Cinetext)
Brooke Shields i sin ikoniske rolle i filmen 'Den blå lagune' fra 1980. (Foto: Cinetext)
 

LIGE NU
BREAKINGBREAKING

Mere fra Ekstra Bladet+

Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+