Flov over nøgenscene

Jamie Lee Curtis ville den dag i dag aldrig nogensinde optræde nøgen i en film

Som Ophelia smed Jamie Lee Curtis kjolen, men det var bestemt ikke noget, hun kunne overveje i dag. Foto: Getty Images
Som Ophelia smed Jamie Lee Curtis kjolen, men det var bestemt ikke noget, hun kunne overveje i dag. Foto: Getty Images
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

Det er længe siden, at skuespilleren Jamie Lee Curtis har sagt farvel til nøgenscener på film.

Den 63-årige Golden Globe-vinder åbner nu op for, at hun aldrig ville gøre det den dag i dag, og at hun faktisk synes, det var pinligt, da hun medvirkede topløs i en scene i filmen 'Trading Places' fra 1983.

Det gør hun i et eksklusivt interview med People.

- Jeg var 21 år, og rollen som Ophelia krævede, at hun tog sin kjole af. Kunne jeg lide at gøre det? Nej. Synes jeg, det var pinligt, mens jeg gjorde det? Ja. Vidste jeg, hvad jeg lavede? Ja. Kunne jeg lide det? Nej. Gjorde jeg det, fordi det var jobbet? Ja.

Hun kunne derfor heller aldrig drømme om at vise sin krop frem i en film i 2022.

- Jeg ville ikke gøre det i dag. Det er den sidste ting, jeg ville gøre. Jeg har også været gift i 37 år. Dengang var jeg ikke gift. Jeg har børn. Jeg ville ikke gøre det.

I filmen medvirkede også Dan Aykroyd og Eddie Murphy.

Selvom Jamie Lee Curtis ikke har tænkt sig at medvirke i nøgenscener i fremtiden, kunne hun da godt joke med, at hun havde vist noget af en kavalergang ved sidste års Golden Globe-uddeling.

- Alle har jo brug for at komme lidt ud en gang imellem og få noget sol. De er nu godt mætte. Og de er tilbage i stalden. De behøver ikke komme ud de næste fem år, lød det fra skuespilleren.

Der kan dog stadig laves sjov med kavalergang for den rutinerede skuespiller. Foto: Getty Images
Der kan dog stadig laves sjov med kavalergang for den rutinerede skuespiller. Foto: Getty Images
 

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+