Første gang nogensinde: Endelig bekræfter hun

For første gang viste Ashley Olsen sin kæreste frem på den røde løber

Ashley Olsen viste forleden sin kæreste frem på den røde løber. Foto: KARWAI TANG/Getty Images
Ashley Olsen viste forleden sin kæreste frem på den røde løber. Foto: KARWAI TANG/Getty Images

De 35-årige tvillinger Ashley og Mary-Kate Olsen har i flere årtier været et af Hollywoods mest kendte tvillingepar - blandt andet på grund af deres rolle som Michelle i tv-serien 'Hænderne fulde'.

Men selvom de to er meget kendte i offentligheden, har tvillingerne altid værnet om deres privatliv.

Derfor kom det også bag på alle, da Ashley Olsen forleden for første gang nogensinde troppede op på den røde løber sammen med sin kunstner-kæreste Louis Eisner (33) under armen.

Det skete i forbindelse med YES 20th Anniversary Galla i Beverly Hills, Californien.

De to har været rygtet sammen i et par år, men de har afholdt sig fra at dukke op offentligt sammen og har formået at holde alle detaljer om deres forhold privat. Indtil nu.

Faktisk er det over to år siden, at Ashley Olsen er blevet set på den røde løber. Sidste gang var under Met-gallaen i 2019, hvor hun ankom sammen med sin søster Mary-Kate.

Mary-Kate Olsen har for nylig åbnet op om, hvorfor hun og søsteren holder sig fra offentlighedens søgelys.

- Vi er opdraget til at være diskrete mennesker, lød det blandt andet fra Mary-Kate i et interview med told i-D.

Langt om længe stod parret frem offentligt. Foto: Matt Winkelmeyer/Getty Images
Langt om længe stod parret frem offentligt. Foto: Matt Winkelmeyer/Getty Images

Grim skilsmisse
Mary-Kate Olsen har for nylig trukket en del overskrifter i medierne verden over, efter det sidste år kom frem, at Mary-Kate havde søgt om skilsmisse fra sin mand igennem fem år, Oliver Sarkozy, der er bror til Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy.

Bruddet gik angiveligt ikke stille for sig, og ifølge retsdokumenter skulle Sarkozy have smidt Mary-Kate ud af deres fælles lejlighed i New York midt under coronapandemien.

I dag har de to søstre lagt skuespillet på hylden, og i stedet fokuserer de på mode og deres modebrand The Row.

Ashley og Mary-Kate Olsen lavede en lang række film og serier i deres ungdom. Foto: Taylor Hill/Getty Images
Ashley og Mary-Kate Olsen lavede en lang række film og serier i deres ungdom. Foto: Taylor Hill/Getty Images