Det var far, der skulle hyldes, men datteren løb med al opmærksomheden.
For da Nick Jonas sammen med sine brødre skulle præsentere deres stjerne på Hollywood Boulevard, var hans lille datter Malti Marie Chopra Jonas med for første gang.
Det skriver flere internationale medier, heriblandt People.
Priyanka Chopra Jonas sad blandt publikum, da hun så sin mand modtage hæder på scenen, og på skødet havde hun parrets lille datter.
Fra scenen sendte 30-årige Nick Jonas da også en hilsen til både sin ti år ældre hustru, Priyanka Chopra Jonas, og sin datter.
- Til min smukke huske, du er roligheden i alt det skøre, klippen i stormen, og jeg elsker at være gift med dig. Det er den største gave. Jeg elsker at være forælder med dig, så Malti Marie... Hej skat... Jeg kan ikke vente med at besøge det her sted om 15 år og gøre dig pinligt berørt foran alle dine venner, sagde Nick Jonas fra scenen.