Forlovet for anden gang: Genforenet stjernepar skal giftes

Ben Affleck har givet Jennifer Lopez ring på fingeren, afslører sidstnævnte via sit nyhedsbrev 'On the JLo'

Snart ringer bryllupsklokkerne fra 'Bennifer', der er blevet forlovet for anden gang. Første var i 2002. Foto: Ritzau Scanpix
Snart ringer bryllupsklokkerne fra 'Bennifer', der er blevet forlovet for anden gang. Første var i 2002. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

Skuespillerparret Ben Affleck og Jennifer Lopez er blevet forlovet.

49-årige Ben Affleck har således stillet det berømte spørgsmål og fået ja fra den tre år ældre Lopez, der også gør sig som populær sangerinde og har været kvinde bag adskillige hits siden debutalbummet i 1999.

Det er Jennifer Lopez, som fortæller de store nyheder i sit nyhedsbrev med titlen On The JLo, hvor hun har lagt en lille video ud.

Her prøver hun at holde tårerne tilbage, mens hun viser sin nye smukke grønne forlovelsesring og siger ordene 'you're perfect' - altså: 'du er perfekt'.

Hvis man vil slippe for at gå ind og abonnere på nyhedsbrevet, men fortsat se videoen, kan den også ses via Instagram-fanprofilen 'alwayswithjen' herunder:

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Teasede for nyhedsbrev
Jennifer Lopez teasede fredag - formentlig for at få flere læsere til sit nyhedsbrev - for nyheden på både sin Twitter og sin Instagram uden at afsløre, hvad det handlede om. Hun delte således blot ordene 'stor afsløring', inden hun linkede til On The JLo.

Her har man så i dag kunne få syn for sagn.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Forlovet for anden gang
Parret var kærester første gang i 2002, da begges karriere peakede, og blev som par hurtigt døbt 'Bennifer'.

I USA er det således populært at smelte navnene på de to parter i et kendispar sammen til ét øgenavn, som man også har set det med eksempelvis 'Brangelina'  (Brad Pitt og Angelina Jolie).

Affleck og Lopez blev også dengang forlovet, men bl.a. på grund af pres og gigantisk opmærksomhed fra medierne udskød parret i 2003 brylluppet på ubestemt tid.

I 2004 afbrød de så forlovelsen - og forholdet.

Affleck og Lopez var fra hinanden i mange år og havde respektive partnere, ligesom de hver især fik børn med disse, inden da atter fandt melodien i februar 2021 og annoncerede, at de var et par igen.

Har kæmpet med druk
Ben Affleck har gennem årene haft flere personlige kriser, blandt andet med druk, og det er da heller ingen hemmelighed, at hans ægteskab med skuespillerinden Jennifer Garner brast på grund af hans alkoholisme.

Siden er han kommet på ret køl igen for første gang i mange år - ikke mindst på grund af sin genfundne kærlighed til den tidligere muse Jennifer Lopez.

Lopez har senest været sammen med Alex Rodriguez, men var i mange år gift med sangeren Marc Anthony, som hun har de 14-årige tvillinger Max og Emme sammen med.

Ben Affleck har 16-årige Violet, 13-årige Seraphina og 10-årige Samuel med Jennifer Garner.

Det er således en ordentlig børneflok, det kommende stjerne-ægtepar kan samle i huset, når alle i familien er sammen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+