Annonce:
Annonce:

Forsvarer konen: Raser over body-shaming

Skuespiller Jason Ritter forsvarer nu sin kone, Melanie Lynskey, efter en række brugere på Twitter har hakket ned på hendes udseende

Jason Ritter er træt af, at nogle mennesker tillader sig at kommentere negativt på Melanie Lynskeys krop. Foto: Jordan Strauss/Ritzau Scanpix
Jason Ritter er træt af, at nogle mennesker tillader sig at kommentere negativt på Melanie Lynskeys krop. Foto: Jordan Strauss/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

Jason Ritter, 41, er havnet i det røde felt, fordi hans kone, skuespillerinden Melanie Lynskey, 44, er blevet udsat for body shaming i en række kommentarer på Twitter.

Det beretter Daily Mail.

Den Emmy-nominerede Ritter kommer derfor med en opsang til dem, der har været efter konen, med følgende udtalelse på Twitter:

'Hvis nogen har yderligere uopfordrede kommentarer om 'enhver' andens krop, kan de være velkommen til at skrive dem med permanent blæk på deres egen pande og svanedykke direkte ned i solen,' lyder det.

Højlydt protest
Melanie Lynskey giftede sig med Jason Ritter i 2020, og sammen har de en treårig datter.

Den newzealandske skuespillerinde, Lynskey, var tidligere selv ude med riven i forhold til de mange beskeder, hun modtager omkring sin krop, siden hendes tv-serie 'Yellowjackets' havde premiere i november sidste år.

Annonce:

'Det mest forfærdelige er dem, der lader som om, at de bekymrer sig om mit helbred! I ser mig ikke på løbebånd! I ser mig ikke på løbetur gennem parken sammen med mit barn. At være tynd er ikke altid sundt,' protesterede hun på Twitter.

Her ses parret til Emmy Awards i Los Angeles i 2017. Foto: Phil McCarten/AP Images
Her ses parret til Emmy Awards i Los Angeles i 2017. Foto: Phil McCarten/AP Images
 
Sker igen og igen
Det er ikke første gang, skuespillerinden oplever body shaming, da Lynskey tidligere har åbnet op om en episode, der fandt sted bag kulisserne på den tv-serie, hun medvirker i. Her skulle en medarbejder fra produktionsholdet angiveligt have kritiseret hendes form under optagelserne.

- Personen spurgte mig; 'Hvad planlægger du at gøre? Jeg er sikker på, at producenterne vil hjælpe dig med at skaffe en træner,' fortalte Lynskey tidligere på måneden i et interview med Rolling Stone.

Hun forklarede ligeledes, at hendes medspillere Tawny Cypress, Christina Ricci og Juliette Lewis kom hende til undsætning, mens Lewis, 48, skrev et brev til producenterne angående hændelsen.

Anden sæson af 'Yellowjackets' forventes at få premiere på Showtime ved udgangen af 2022.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
BREAKINGBREAKING
Annonce:
Annonce: