Fra utrolig luksus til håndværkertilbud: Her kan van der Vaart bo

Fem bud på hvor den hollandske Superliga-stjerne kan slå sig ned og bygge kærlighedsrede med sin håndboldspiller

Van der Vaart: Derfor kommer jeg til FCM
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

I dag blev Superligaen beriget med en vaskeægte international stjerne, da 33-årige Rafael van der Vaart blev præsenteret på den jyske hede.

Officielt: Nu indkalder FC Midtjylland til pressemøde

Hollænderens fremtid ligger i FC Midtjylland, og det er bestemt ikke kun fodbolden, der har trukket Superligaens indtil nu største udenlandske navn til Herning. Van der Vaart er forelsket til op over begge ører i landskvinden Estavana Polman, der som bekendt spiller håndbold i kvindernes bedste række for Team Esbjerg.

Hollandsk kærlighed mellem Polman og van der Vaart. Foto: Soffi Chanchira Larsen
Hollandsk kærlighed mellem Polman og van der Vaart. Foto: Soffi Chanchira Larsen
 

Med andre ord har den hollandske midtbanespiller sagt farvel til det noget lunere klima og formentlig også en noget mere attraktiv løncheck i spanske Betis for at bygge kærlighedsrede i Jylland sammen med Polman.

Derfor er Rafael van der Vaart i Esbjerg

Og hvor mon så de to turtelduer kan finde på at slå sig ned?

Med en fortid i storklubber som Real Madrid, Hamburg SV og Tottenham er det med sikkerhed ikke noget problem for van der Vaart, hvis den store tegnedreng skal hives frem for at finde det helt perfekte sted til en gang hollandsk træskodans for to.

Hollandsk stjerne hyggede sig til FCM-fest

Et muligt bud kunne være den pragtejendom, som Bjarne Riis satte til salg i Vejle for et år siden til den nette sum af 17 millioner kroner.

Se billederne: Bjarne Riis sælger vild million-villa

Det arkitekttegnede hus er cirkelformet og har udsigt over Vejle Fjord. Ifølge boligsiden Boliga vil der være masser af plads til sportsparret i huset, der strækker sig over 308 kvadratmeter, har vinkælder, flere terrasser og store panoramavinduer. Med i købet kan van der Vaart få en grund på 7,2 - det svarer i hans terminologi til godt 10 fodboldbaner.

Se huset her.

Tæt på job
Vælger Rafael van der Vaart at ville bo helt tæt på sin nye arbejdsplads, er Herning stedet. Her kan fodboldspiller købe sig et hus til under en million, men går han efter lidt mere luksus findes det bestemt også.

En søgning på boliga.dk viser, at det dyreste hus i Herning kommune koster 7,9 millioner og ligger på Nørre Allé, som er en af de absolut bedste beliggenheder i Herning.

Se billeder af den totalt moderniserede villa fra 1934 her.

Eksotiske Esbjerg
Hvis van der Vaart og Polman vil bo nær hendes klub i Esbjerg, er det også en mulighed.

Da fodboldspilleren Nicki Bille i en kort periode spillede i byen, blev hans daværende kæreste - den berejste model Lykke May -  gjort godt og grundigt til grin, da hun i et interview med TV3s fodboldmagasin 'Onside' fortalte, at hun syntes, at Esbjerg og Jylland var en 'eksotisk' oplevelse.

Efter Bille-udsendelse: Lykke May til grin på nettet

Men hvem ved, måske passer den vestjyske fiskerby lige til det hollandske par.

For knapt 4,2 millioner kroner kan de to boldspillere rykke ind i en attraktiv penthouse-lejlighed på 178 kvadratmeter i det centrale Esbjerg. Så slipper de samtidig for jord under neglene og en plæne, der skal slås.

Se lejligheden her.

Overdreven luksus
Går parret efter en helt anden kategori af luksus, så er der noget af en perle til salg i Egå ved Aarhus. Det kræver selvfølgelig lidt transport tid - og en seriøs god bankbog! - hvis Rafael van der Vaart og Estavana Polman vælger at slå sig ned her.

35.000.000 millioner koster denne herlighed af en pragtvilla på 350 kvadratmeter. Ejendommen må  betegnes som total indflytningsklar, så parret skal ikke spilde tid med pensel og hammer, men kan i stedet nyde hinanden fuldt ud, når de har fri.

Ifølge boliga.dk er villaen Jyllands dyreste hus!

Se perlen her

Frem med værktøjet
I den helt ende af skalaen ligger et hus i Ølgod, som kan blive Rafael van der Vaarts for et greb i lommen. Sølle 160.000 kroner koster huset, der mildt sagt trænger til en kærlig hånd udvendigt.

Estavana Polman har allerede bevist, at hun har skuret hænderne rigtigt på, når hun tordner bolden af sted for Team Esbjerg. Så hvis van der Vaart føler, at han har noget at leve op til, så er husmandsstedet  på 64 kvadratmeter i Vestjylland et godt bud på en kommende bolig.

Hvis fodboldspilleren ikke synes, at prisen er presset langt nok ned, så tilbyder sælger oveni købet et tilskud på 20.000 kroner til renovering af hytten. Det er ren gavebod.

Se huset her.

BREAKINGBREAKING

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+