En tragedie har ramt USA.
Den amerikanske skuespiller Fred Ward er gået bort. Han blev 79 år.
Det bekræfter hans talsmand Ron Hofmann over for det amerikanske ugeblad People.
Talsmanden fortæller til mediet, at Ward døde søndag, men hverken dødsårsagen eller dødsstedet er i skrivende stund blevet offentliggjort, da Wards familie ikke ønsker det, skriver mediet.
Fred Ward var skuespiller i mere end 40 år, hvor han blandt kom på folks læber for sit arbejde i 'Tremors' og 'The Right Stuff'.
Den Golden Globe-vindene skuespiller medvirkede også i flere tv-serier, hvor han debuterede i 'Ginger in the Morning' tilbage i 1974.
Før sin karriere som skuespiller arbejdede Ward i det amerikanske luftvåben, hvor han tilbragte tre år. Derudover har amerikaneren også arbejdet som skovhugger.
Fred Ward efterlader sin hustru Marie-France Ward, som han var sammen i 27 år, og sønnen Django Ward.