'Game of Thrones'-stjerne gift i hemmelighed

Den norske 'Game of Thrones'-stjerne Kristofer Hivju har giftet sig i al hemmelighed

Det smukke rødhårede par har to børn sammen. (Foto: All Over Press)
Det smukke rødhårede par har to børn sammen. (Foto: All Over Press)

Det er ikke bare de danske skuespillere Nikolaj Coster-Waldau, Birgitte Hjort Sørensen og senest Pilou Asbæk, som har gjort sig bemærket i forbindelse med den verdensomspændende tv-serie 'Game of Thrones'. Også den norske skuespiller Kristofer Hivju spiller en større rolle som den rødskæggede leder af 'The Wildlings', Tormund Giantsbane - en rolle han har fået stor anerkendelse for.

Game of Thrones-stjerne erstatter Persbrandt

Alligevel er det lykkedes den 36-årige nordmand at undslippe mediernes opmærksomhed, da han i slutningen af august giftede sig med sin kæreste gennem ti år, Gry Molvær. Det afslører parret over for norske Dagbladet.

- Det var en fin dag for hele familien. Det havde regnet hver dag i tre måneder, men den dag vi giftede os, var det strålende solskin. Da vi tog derfra kom regnen tilbage, fortæller Kristofer Hivju til norske Dagbladet.

Se ny trailer og billeder til Game of Thrones sæson 5

Det nygifte og i øvrigt meget rødhårede par mødte hinanden på en sushirestaurant i Trondheim for år tilbage. Sammen har de to døtre, Sylja på syv år og Noor på otte år.

- Området er verdens flotteste. Vi rejser meget rundt i verden, men det er få steder, som kan konkurrere med et her, fortæller 44-årige Gry Molvær til Dagbladet om omgivelserne ved brylluppet.

Den norske skuespiller har sandsynligvis mere end den populære serie at snakke med sine danske 'Game of Thrones'-kolleger om. Han er nemlig uddannet fra den russiske teaterskole GITIS Moscow, som ligger i Aarhus.