45.100 amerikanske dollars.
Så meget endte vinderen af en auktion om et amerikansk fodboldkort fra 1994 med den kendte skuespiller Dwayne 'The Rock' Johnson med at betale for at få kortet.
Beløbet svarer til 278.344 kroner.
I et opslag på Dwayne 'The Rock' Johnsons Instagram-profil kommenterede en noget overrasket skuespiller på auktionen, hvor man også kunne se et billede af det eftertragtede kort.
Artiklen fortsættes under opslaget ...
'Ydmyg ironi'
Dwayne Johnson spillede amerikansk fodbold for The University of Miami fra 1991 til 1995, men det blev ikke til en karriere i NFL efterfølgende.
'Jeg nåede aldrig på den store scene som spiller, så den ydmyge ironi er overhovedet ikke fortabt for mig' skriver The Rock på Instagram om det dyre fodboldkort og kalder beløbet 'surrealistisk'.
Efter corona: Utroligt muskel-foto af The Rock
Det er dog gået meget godt for skuespilleren sidenhen, hvor han de seneste år har været en af de højest betalte skuespillere i Hollywood.
Sidste efterår annoncerede Hollywood-stjernen at han vendte tilbage til sporten, da han blev ny medejer af XFL, en liga for amerikansk fodbold.
The Rock skyder formue i mega-projekt
--------- SPLIT ELEMENT ---------