Gider ikke have børn: Vi vil ryge hash nøgne

Seth Rogen fortæller, hvorfor han og hustruen, Lauren Miller Rogen, aldrig har fået børn - og heller aldrig får det

Parret har været gift siden 2011 og spiller ofte med i hinandens projekter. Foto: Ik Aldama/Ritzau Scanpix
Parret har været gift siden 2011 og spiller ofte med i hinandens projekter. Foto: Ik Aldama/Ritzau Scanpix

Når Seth Rogen og Lauren Miller Rogen en dag går bort, bliver det ikke deres børn, de skal efterlade hele deres efterhånden pæne formue til.

Den 39-årige komiker og skuespiller og hans ét år yngre hustru og kollega gider nemlig ikke have børn, og det er der en helt speciel grund til. Det fortæller Seth Rogen i i 'The Howards Stern Show'.

Seth Rogen fortæller, at han ikke tror, han ville have mulighed for at lave alt det arbejde, han elsker, hvis han fik børn, og han understreger, at hans hustru har endnu mindre lyst til børn, end han har.

- Vi har det bare så sjovt. Jeg kender ingen, der får så meget glæde ud af deres børn, som vi får ud af ikke at have børn, siger skuespilleren og fortsætter:

- Vi har det bare vildt hele tiden. Vi ligger i sengen lørdag morgen og ryger hash og ser film nøgne. Det ville vi ikke kunne gøre, hvis vi havde børn.

Seth Rogen og Lauren Miller Rogen blev gift i 2011 efter syv års forhold. Hun har været på rollelisten i en lang række af de film, som komikeren står bag - blandt andet 'Superbad', Sack and Miri Make a Porno', '50/50' og 'Sausage Party', ligesom hun i 2018 skrev, instruerede og gav sin mand en rolle i filmen 'Like Father'.

Seth Rogen arbejder i øjeblikket på sin rolle i tv-serien 'Pam and Tommy', hvor han spiller manden, der stjal parrets sexvideo og lækkede den til offentligheden.

Seth Rogen spillede med i 'Like Father', som Lauren Miller Rogen (med det mørke hår) stod bag. Her ses de sammen med Kristen Bell og Kelsey Grammer, der også spillede med i filmen. Foto: Richard Shotwel/Ritzau Scanpixl
Seth Rogen spillede med i 'Like Father', som Lauren Miller Rogen (med det mørke hår) stod bag. Her ses de sammen med Kristen Bell og Kelsey Grammer, der også spillede med i filmen. Foto: Richard Shotwel/Ritzau Scanpixl