Grædefærdig: Søn griner over sexvideo-joke

Tv-fænomenet er oprørt, efter at hendes seksårige søn, Saint West, på iPad i spillet Roblox viser hende en såkaldt meme, der handler om hendes berømte sextape fra 2007. Memen antyder, at der findes udelt materiale derfra

Kim Kardashian kæmper for at børnene ikke skal kende til det sextape, hun lavede for 15 år siden med sin daværende kæreste Ray J. Det vides stadig ikke, om familien selv lækkede båndet, der indirekte gav hele familien et forretningsimperium. Foto: Ritzau Scanpix
Kim Kardashian kæmper for at børnene ikke skal kende til det sextape, hun lavede for 15 år siden med sin daværende kæreste Ray J. Det vides stadig ikke, om familien selv lækkede båndet, der indirekte gav hele familien et forretningsimperium. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

Programmet 'The Kardashians' havde i går verdenspremiere på amerikanske Hulu, og allerede i første afsnit er der drama for åben skærm.

Her overrasker Kim Kardashians lille seksårige søn, Saint West, således sin mor, da han spiller det populære spil Roblox på sin iPad.

Her er han nemlig stødt på et upassende meme i en pop-up, der viser den 41-årige forretningskvinde og tv-stjerne grædende ved siden af en seddel, der siger, at der er 'uudgivne optagelser' af hendes berømte sexbånd fra 2007 med sangeren Ray J, og at materialet er i omløb.

Bare synet af hans mor i en meme i et spil, han elsker at spille, gør, at Saint helt overstadigt griner, da han viser sin mor, hvad han har opdaget i videospillet.

Men mor synes ikke, at det er lige så sjovt som sønnike. Langt fra.

Se hele optrinnet herunder. Artiklen fortsætter under opslaget/videoklippet ...

Frygter for materiale
Det, at den seksårige søn viser sin mor noget sexvideo-relateret, virker pudsigt nok ikke til at være det, der skræmmer Kim Kardashian mest. Det er tværtimod det faktum, at der muligvis florerer mere materiale fra den verdensberømte sexvideo, som endnu ikke har været publiceret.

Derfor ringer Kim Kardashian til sin advokat Marty Singer for at få ham til at true de relevante folk bag Roblox og det stødende meme til at fjerne det.

- Det sidste, jeg ønsker som mor, er, at min fortid bliver opdaget 20 år senere. Det er virkelig pinligt. Jeg er nødt til at håndtere det, og jeg vil håndtere det, siger hun til kameraet forinden.

- Jeg er 99 procent sikker på, at der ikke er nogle nye optagelser, men det faktum, at disse mennesker bliver ved med at sige, at de har et bånd. Hvad nu, hvis jeg fandeme sov, og han stak en dildo op i min r....? Det gør, at jeg ikke ved det, siger Kim Kardashian bramfrit i telefonen til advokaten. 

Bryder sammen
Det er dog intet imod reaktionen, da hun fatter knoglen og ringer til eksmanden Kanye West - faderen til Saint. Her bryder Kim nemlig fuldstændig sammen i gråd, mens bl.a. mor Kris Jenner sidder og kigger lamslået på.

- Det er ikke i orden, det er det ikke. Saint var på Roblox i går, og der dukkede en skide ting op, og han begyndte at grine, og det var et billede af mit grædende ansigt. Det var et spil, som nogen lavede i Roblox, og det sagde 'Kims nye sexbånd', da du klikkede på det. Det her skal ikke fucke med mig. Det skal det ikke, så jeg vil bare have det væk, græder hun i røret til Kanye West.

I nyere tid er der i øvrigt gået rygter om, at det verdensberømte sextape, som familien selv påstår, blev lækket af andenpart, faktisk var distribueret enten af Kim Kardashian selv eller af hendes mor som familiens matriark med henblik på at kickstarte deres tv- og forretningskarriere med et brag i form af solid medieomtale.

Læs om det her og her.

Seksårige Saint West med sin far, rapperen Kanye West, der sidste år blev skilt fra Kim Kardashian. Foto: Getty
Seksårige Saint West med sin far, rapperen Kanye West, der sidste år blev skilt fra Kim Kardashian. Foto: Getty

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+