Gravid Wonder Woman: - Jeg græder hele tiden

Gal Gadot venter sit tredje barn med sin mand, Jaron Varsano, og det har fået hendes hormoner til at gå amok

Gal Gadot venter sin tredje datter. Foto: Mario Anzuoni / Ritzau Scanpix
Gal Gadot venter sin tredje datter. Foto: Mario Anzuoni / Ritzau Scanpix

Som Wonder Woman i de populære film af samme navn er skuespiller Gal Gadot ikke til at slå igennem.

I øjeblikket er hun dog et værre tudefjæs, fortæller hun i et interview med Ryan Seacrest og Kelly Ripa torsdag, hvor hun samtidig løfter sløret for, at hun venter sin tredje datter.

- Hormoner er undervurderede. Jeg kan begynde at græde over reklamer. Jeg kan græde over en tanke, der strømmer igennem mit hoved. Jeg kan græder over en god sang. Jeg græder hele tiden lige nu. Og normalt er jeg virkelig ikke sådan! Derfor er det så chokerende, lød det fra den gravide stjerne.

Gal Gadot lykkedes ellers et godt stykke tid med at holde graviditeten skjult.

Selv da hun i slutningen af februar præsenterede en pris ved uddelingen af Golden Globes, blev den 35-årige skuespillers gravide mave ikke spottet bag den løse kjole, hun havde iklædt sig.

Dagen derpå afslørede hun dog på sin Instagram med et billede af sig selv, sin mand, Jaron Varsano og deres to døtre, at hun var gravid med barn nummer tre.

Og de to piger Alma og Maya kan altså glæde sig til at tage imod deres lillesøster.

- Det er den tredje babypige. Ja, vi holder os til det, vi kender, lød det jokende fra Gal Gadot i interviewet.

Hvornår den lille ny efter planen melder sin ankomst, har Gal Gadot dog ikke indviet offentligheden i.

Foruden sin rolle som Wonder Woman har Gal Gadot medvirket i de populære 'Fast & Furious'-film. Ekstra Bladet har her samlet alle filmenes vilde tricks, fup og fakta.

Gal Gadot er også lidt af en actionkvinde, når kameraerne er slukkede. Her kan du læse om hendes ekspertise i skydevåben og kampteknik.