Griner ad foto-brøler

Khloé Kardashians nye kampagne for mærket Good American gik en smule skævt

Heldigvis kunne Khloé Kardashian grine ad det. Foto: Matt Baron/Shutterstock
Heldigvis kunne Khloé Kardashian grine ad det. Foto: Matt Baron/Shutterstock

Der var heldigvis plads til at grine ad sig selv, da Khloé Kardashian havde delt sin seneste kampagne for sit tøjmærke Good American.

På kampagnens billeder har realitystjernen nemlig fået absurd lange fødder og fingre.

Den 36-årige har heldigvis humor.

Da fans begyndte at påpege, at det så noget underligt ud, forklarede hun situationen på Twitter.

'Ha! Jeg dør af grin. Nogle af de billeder, vi har taget, har vi taget med en linse, der har strukket billederne. Jo tættere objektet er på kameraet, jo længere vil de blive. På nogle af mine billeder ser mine fødder og fingre derfor utrolig lange ud. Men bare rolig! De er stadig normalstørrelse,' skriver hun.

Billedet fik flere fans til at tro, at der var tale om en fejl med Photoshop. Foto: pr-foto/Good American
Billedet fik flere fans til at tro, at der var tale om en fejl med Photoshop. Foto: pr-foto/Good American
 

Hun var faktisk overrasket over, at nogen overhovedet havde brugt tid på at skrive, at det skulle være hendes egen krop.

'Helt ærligt. Hvordan kan nogen tro, at det er størrelsen på mine fødder? Det er vinklen og den type linse. Personligt synes jeg, at den linse er virkelig sej. Det giver en anden stemning til billedet. Jeg er meget tilfreds med det,' lyder det.

Nogle fans havde angiveligt gættet på, at stjernen skulle have fået opereret sine fingre længere.

'Jeg kan slet ikke forstå, at jeg behøver skrive det her. Mine hænder er normale i størrelsen. Nej, jeg fik ikke opereret mine fingre længere. Og nej, det er ikke 'Photoshop',' skriver Khloé Kardashian til sine fans.