Den britiske glamour-model Katie Price har nu taget en beslutning, der gør ondt i hjertet, men som hun selv mener er nødvendig. Hun vil nemlig sende sin 18-årige handicappede søn Harvey på et behandlingshjem, hvor han kan lære nye færdigheder og lære at klare sig selv.
Den 18-årige Harvey er delvist blind, og han er også ramt af autisme og den sjældne genetiske sygdom Prader Willis syndrom, der blandt andet fører til voldsom overspisning og fysiske forandringer.
Det skriver flere medier heriblandt The Sun og Independent
Katie Price har yderligere fire børn, Junior på 13 år, Princess på 11 og Jett og Bunny på henholdsvis fem og fire år. Hun er kæreste med reality-stjernen Carl Woods.
Men nu vil Katie Price altså sende sin ældste søn Harvey på et behandlingshjem, så han få et bedre liv. Harvey kommer til at bo fuldtid på behandlingshjemmet, der ligger ca. 100 kilometer fra familiens hjem. Men han kommer til at se sin familie i weekenden.
- Det er hårdt for mig at tænke på, at jeg ikke mere skal se ham hver dag. Men det er altså det bedste for Harvey. Vi er nødt til at tænke på det positive. Jeg ønsker ikke, at han tænker, at jeg bare vil af med ham, forklarer Katie Price til The Sun og tilføjer:
- På behandlingshjemmet kan de blandt andet tilbyde Harvey daglig motion samt en planlagt diæt. Og han vil lære at socialisere med de andre beboere på hjemmet. Jeg håber det giver ham en slags frihed, siger Katie Price om behandlingshjemmet, hvor Harvey efter planen skal bo, til han fylder 25 år.
Katie Price er i øvrigt meget snart aktuel med en dokumentar på selveste BBC med titlen 'Katie Price: Harvey and Me', der har premiere mandag den 25. januar.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.