Hård kritik: Han skulle fjernes!

Reaktionen på Will Smiths lussing under prisuddeling var mangelfuld, mener formænd for Robert- og Bodilprisen

Will Smith gav Chris Rock en lussing, efter at Rock havde lavet en joke om Smiths kones skaldethed. Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Will Smith gav Chris Rock en lussing, efter at Rock havde lavet en joke om Smiths kones skaldethed. Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

Will Smiths lussing til Chris Rock under Oscar-uddelingen natten til mandag dansk tid endte med at blive showets helt store samtaleemne.

Holdningen er klar hos Danmarks største filmpriser, Bodil- og Robert-prisen: Will Smiths handling er fuldstændig uacceptabel, og Oscar-akademiet burde have gjort mere i situationen.

- Jeg mener, at man burde have eskorteret ham ud af bygningen, udtaler formand for Danmarks Film Akademi, som uddeler Robert Prisen, Jacob Neiiendam.

Samme holdning deler formand for Danske Filmkritikere, som uddeler Bodilprisen, Nanna Frank Rasmussen.

- Reaktionen var nølende, hvis ikke mangelfuld. Oscar-akademiet reagerede slet ikke. Det burde have grebet ind og udvist Will Smith fra showet.

- Man kan ikke have en mand til at begå vold på en scene og ikke lade det få konsekvenser, siger hun.

Den omtalte lussing var en reaktion på værten Chris Rocks joke om Will Smiths kones skaldethed. Hun har en hudsygdom, der hedder alopecia, som også kaldes pletskaldethed.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Skal ikke tages fra ham
Senere på aftenen gjorde Will Smith sig endnu engang bemærket, da han gik på podiet for at modtage prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle.

Den fik han for rollen som tennisikonerne Serena og Venus Williams far i filmen 'King Richard'.

På sociale medier har det været diskuteret, om Will Smith bør få frataget sin nyvundne Oscar-statuette for det voldelige optrin.

Det mener Nanna Frank Rasmussen dog ikke.

- Han får prisen for en skuespilpræstation, som ikke havde noget at gøre med episoden, så den synes jeg ikke, at man kan tage fra ham. Men jeg synes, at akademiet skal overveje, hvilke konsekvenser det skal have, for det skal selvfølgelig have konsekvenser, siger hun.

En af de konsekvenser, som er blevet luftet, er udelukkelse af Oscar-akademiet.

Det vil betyde, at Will Smith mister sin stemmeret til fremtidige Oscar-uddelinger.

Mens Jacob Neiiendam er enig i, at det ville være mærkeligt at fratage Will Smith statuetten, mener han, at konsekvenserne for Will Smith bør afhænge af, hvordan dialogen mellem Will Smith, Chris Rock og Oscar-akademiet kommer til at forløbe.

- Der er mange elementer i det her, og der vil sandsynligvis være en form for kommunikation mellem parterne, som vi ikke kender udfaldet af, siger han.

Læs meget mere om Oscar-uddelingens helt store hovedperson her: Will Smiths vilde sexliv: Harem, orgasmer og opkast.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+