Den kommende amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, skal pryde forsiden af februar-nummeret af modemagasinet Vogue. Men allerede nu hagler kritikken ned over billederne, der bliver beskyldt for at fremstille den 56-årige Kamala Harris meget mere hvid, end hun egentlig er.
Lyssætningen af billederne samt hendes påklædning får også hårde ord med på vejen på de sociale medier.
Det skriver flere medier, heriblandt CNN og Womens Agenda
Magasinet Vogue har lagt to af billederne ud på deres Twitter-profil, hvor de blandt andet skriver:
'Den kommende vicepræsident, Kamala Harris, er vores forsidestjerne i februar måned. At skabe historie var hendes første skridt.'
Kamala Harris stammer på sine forældres side fra både Indien og Jamaica, og hun har flere gange identificeret sig som en sort kvinde. Mange af kritikerne af billederne mener, at de er blevet såkaldt 'whitewashed'. Hermed menes, at hun er blevet gjort hvidere i huden, end hun egentlig er.
Journalisten Wajahat Ali, der blandt andet skriver for New York Times, kritiserer chefredaktøren for Vogue, Anna Wintour således:
'Sikke noget roderi. Anna Wintour har garanteret hverken sorte venner eller kolleger.'
En Twitter-bruger skriver også følgende:
'Kamala Harris er så lys i huden, som en farvet kvinde kan være. Og Vogue har alligevel ødelagt lyssætningen. Hvad fanden er det her for et udvasket rod af en forside.'
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.