Annonce:
Annonce:

Har fået nok: Nu skrider han fra dem

Kanye West opsiger sit ellers i sin tid meget imødesete og siden utroligt roste samarbejde med tøjkæden Gap. De kan ikke finde fælles fodslag og deler ikke længere vision, lyder det

Kanye West er stenrig, og hans sans for forretninger ud over sin musikkarriere, har sikret ham for resten af livet, men der er også mange bump på vejen - som eksempelvis med Gap. Foto: Ritzau Scanpix
Kanye West er stenrig, og hans sans for forretninger ud over sin musikkarriere, har sikret ham for resten af livet, men der er også mange bump på vejen - som eksempelvis med Gap. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

Han virker ikke helt stabil i disse tider, den gode Kanye West.

I juni beskyldte verdensstjernen Adidas og tøjgigantens danske CEO, Kasper Rørsted, for med deres Adilette 22-klipklappere at have kopieret hans populære Yeezy-sandaler.

For nylig erklærede han så selvsamme Kasper Rørsted for død, da det kom frem, at den danske chef stoppede i Adidas.

Nu er det så den verdenskendte tøjkæde Gap, den er gal med.

Det skriver BBC News.

I 2020 lancerede Kanye Wests eget tøjmærke Yeezy ellers et storstilet samarbejde med Gap. Et samarbejde, Gap håbede, kunne puste nyt liv i deres brand.

Samarbejdet har dog ikke været helt problemfrit, og nu beskylder Kanye West - der også bare går under navnet Ye - Gap for ikke at overholde aftalens vilkår - herunder, at de ikke som lovet har åbnet nogle selvstændige butikker, hvor man kun ville sælge Gaps og Yeezys fusions-produkter.

Annonce:

Artiklen fortsætter under billedet ...

De fleste vil være stødt på Gap, hvis de har været i USA, men også i andre lande kan man finde tøjkæden i gadebilledet - her f.eks. på Oxford Street i London. Foto: Ritzau Scanpix
De fleste vil være stødt på Gap, hvis de har været i USA, men også i andre lande kan man finde tøjkæden i gadebilledet - her f.eks. på Oxford Street i London. Foto: Ritzau Scanpix
 

Forsinket et år
Den første vare, der under stor ståhej blev produceret i forbindelse med partnerskabet - en jakke til 200 dollars i udsalgspris - blev forsinket et år, før den var på hylderne.

Det medførte, at Gap efter sigende blev frustrerede over, at udrulningen af Yeezy Gap-produkter tog så lang tid.

Kanye West har derimod flere gange kritiseret Gap på sociale medier, hvor han har anklaget dem for at kopiere sine designs, udelukke ham fra møder og ignorere hans anmodninger om at blive medlem af bestyrelsen i Gap.

Gap, som på det seneste har oplevet interne kampe - bl.a. med fyringen af den administerende direktør denne sommer - har afvist at kommentere historien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kanye West har nok problemer at se til i forhold til sit forliste ægteskab med reality-fænomenet og forretningskvinde Kim Kardashian. Alligevel rager han uklar med alt og alle for tiden. Foto: Ritzau Scanpix
Kanye West har nok problemer at se til i forhold til sit forliste ægteskab med reality-fænomenet og forretningskvinde Kim Kardashian. Alligevel rager han uklar med alt og alle for tiden. Foto: Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Ifølge BBC har man dog på mediet set en kopi af en mail, der skulle være sendt ud til personalet i Gap, hvor den nuværende præsident og boss hos Gap, Mark Breitbard, erklærer, at man ikke længere har fælles fodslag hos henholdsvis Yeezy og Gap i den linje, der skal lægges.

'Men det er vigtigt at vide, at vi hele vejen i gennem dette partnerskab har opretholdt vores forpligtelser', skriver chefen i mailen ifølge BBC.

Omvendt fortæller Kanye Wests advokat, Nicholas Gravante, at Kanye har forsøgt at løse problemerne, men ingen vegne er nået.

- Gap efterlod ikke Kanye West med andet valg end at opsige deres aftale, lyder det.

Yeezy er kendt for sine udsolgte sneakers, klipklappere og oversized tøj i fortrinsvis beige og sort, og virksomheden, som ejes af Kanye West,  blev vurderet til 2,9 mia. dollars i 2020, da den 10-årige aftale med Gap blev annonceret.

En aftale, der altså snart er fortid.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: