Har lagt alkoholen på hylden

Drew Barrymore fortæller åbent om beslutningen om at droppe alkohol, fordi hun gerne vil bryde med perfekthedskulturen

Drew Barrymore fortæller, at hun ikke har drukket alkohol i to og et halvt år. Foto: Charles Sykes/Ritzau Scanpix
Drew Barrymore fortæller, at hun ikke har drukket alkohol i to og et halvt år. Foto: Charles Sykes/Ritzau Scanpix
Følg Internationale kendte

Den amerikanske stjerneskuespiller Drew Barrymore havde egentlig besluttet, at hendes beslutning om at droppe alkohol skulle forblive privat.

Den beslutning har hun dog nu valgt at omgøre, fortæller hun i et interview på CBS Mornings, hvor hun samtidig løfter sløret for, hvor lang tid der er gået, siden hun sidst indtog en alkoholisk drik.

- Nu vil jeg sige noget for første gang i lang tid. Jeg har ikke drukket alkohol i to og et halvt år. Det var noget, der bare ikke var godt for mig og mit liv, lyder det fra Drew Barrymore.

Hun forklarer, at hun ikke har valgt at dele denne beslutning med resten af verden for at få opmærksomhed, men fordi det er en vigtig del af hendes vej mod at bryde den dårlige cirkel.

- Når man er fanget i et mønster, eller hvis man gennemgår noget, som man ikke bare indrømmer og siger højt, men også tvinger sig selv til at forandre, så bryder man med den følelse af at være svag, der står i vejen for, at man kan ændre sit liv, siger 46-årige Barrymore.

Vil vise sårbarhed
Interviewet med CBS Mornings kommer, efter Drew Barrymore i set eget talkshow 'The Drew Barrymore Show' har interviewet rapperen Machine Gun Kelly.

Her talte de to berømtheder med hinanden om, at de gerne vil vise omverdenen et mere realistisk billede af dem selv, hvor de blandt andet også lægger åbent frem, når de ikke har det så godt.

Det, forklarer Drew Barrymore, er noget, der ligger hende meget på sinde.

- Jeg tror, tiden er til at overveje, hvordan vi kan vise vores sårbarhed og de ting, vi går igennem. Vi skal tale om, hvordan vi har det, og om hvordan vi får det bedre. Jeg ville ikke være overrasket, hvis der lige om lidt opstår en modreaktion på den perfekthedskultur, vi ser i øjeblikket på sociale medier, siger hun til værterne på CBS.

Drew Barrymore er kendt fra film som 'Charlie's Angels' og 'He's Just Not That Into You'. I sine helt unge år optrådte hun desuden på forsiden af Playboy Magazine. Den historie får du her.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.