Annonce:
Annonce:

Harry Potter-stjerne kollapser under kendiskamp før Ryder Cup

Briten Tom Felton faldt om på sidste hul af golfturnering og siden kørt til hospitalet i bevidst tilstand

Skuespiller Tom Felton bliver hjulpet på benene efter at være kollapset på 18. hul af golfturnering. Foto: Ashley Landis/Ritzau Scanpix
Skuespiller Tom Felton bliver hjulpet på benene efter at være kollapset på 18. hul af golfturnering. Foto: Ashley Landis/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

Den britiske skuespiller Tom Felton, der er kendt for sin rolle som Draco Malfoy i 'Harry Potter'-filmene, kollapsede torsdag under en kendisturnering forud for weekendens Ryder Cup.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge arrangørerne af golfturneringen blev skuespilleren efterfølgende bragt til behandling på et lokalt hospital.

Der er endnu intet nyt om hans tilstand, og det er også stadig uklart, hvorfor han kollapsede.

Ifølge sportsmediet ESPN faldt Tom Felton til jorden på hul 18 på banen Whistling Straits. Det er samme bane, som verdens ypperste golfspillere fra USA og Europa de kommende dage skal dyste mod hinanden på ved Ryder Cup.

Tom Felton, der fyldte 34 år onsdag, blev efter episoden hurtigt hjulpet på benene igen, inden han blev placeret på en båre og kørt væk i en golfbil. Briten var ved bevidsthed, da han blev kørt væk.

Se Felton blive kørt væk i videoen her. Artiklen fortsætter under videoen.

Harry Potter-stjernen er kendt som en ivrig golfspiller.

Han var torsdag en del af et europæisk hold af kendisser, der var oppe i mod en flok amerikanske berømtheder i Ryder Cup's årlige kendisturnering.

Kendisturneringen spilles, dagen før at den rigtige Ryder Cup-turnering begynder.

Tom Felton har spillet med i alle otte film i den oprindelige 'Harry Potter'-serie.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: