'Harry Potter'-stjernen Matthew Lewis ville foretrække en usynlighedkappe frem for at se sig selv i de populære film.
Den 31-årige Lewis spillede den noget klodsede og uheldige karakter Neville Longbottom i filmserien baseret på J.K. Rowlings populære bøger mellem 2001 og 2011.
Men nu forklarer han, at han finder det 'smertefuldt' at gense filmene - af en helt særlig grund.
- Jeg finder det temmelig svært, når for meget af mig skinner igennem i en karakter, forklarer han til New York Times.
Karakteren Neville Longbottom minder ham altså for meget om sig selv.
- Det er nemmere, når jeg spiller en fuldstændigt anden - som en politibetjent eller en, der er meget rig. Til tider er det smertefuldt, hvor meget af mig selv, der er i Neville. Når jeg ser det, tænker jeg: 'Det er ikke Neville, det er dig', forklarer Lewis.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Værre ting end 'Harry Potter'
Filminstruktøren fra de fire første Harry Potter-film, David Yates, kan også se en sammenhæng.
- Matthew blev mere selvsikker, mere nysgerrig og var mere tilstede i filmene som tiden gik - og mere ambitiøs, forklarer Yates til New York Times.
Trods ubehag ved at se sig selv i filmene er Lewis ikke træt af, at det er dem, han huskes fra.
- Der er værre ting at blive huske for end 'Harry Potter'. Det har åbnet så mange døre for mig, hvor jeg ellers ikke ville have fået foden indenfor, fortæller Matthew Lewis.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.