En 28-årige hjemløs mand ved navn Pablo Tarazaga-Orero er blevet sigtet efter, han angiveligt skulle have tvunget sig ind i Harry Styles' hjem i det nordlige London.
Pablo Tarazaga-Orero skulle have overfaldet en kvinde, der arbejdede i huset, da han tvang sig ind i ejendommen. Derudover ødelagde han flere genstande.
Det er ikke første gang, at Harry Styles får besøg af den 28-årige mand.
Han er tidligere blevet kendt skyldig i stalking, efter han i månedsvis opholdt sig ude foran tidligere One Direction-medlems hjem i London. Her han fik forbud mod at kontakte Styles direkte eller indirekte eller skrive om ham på sociale medier i 2019. Derudover fik han polititilhold inden for 250 meter.
Pablo Tarazaga-Orero mødte op i retten i Westminster, efter han blev sigtet, for at have brudt tilholdet, som han fik tilbage i 2019.
- Jeg erklærer mig skyldig i at have overtrådt tilholdet og gået ind i huset, men ikke skyldig i overfaldet, siger Pablo Tarzaga-Orero.
Han blev fjernet fra retten og ført direkte ned i en celle, efter han flere gange råbte, at det ikke var hans intention at såre Harry, fordi han elsker ham.
Tilbød at købe mad
Ifølge Styles startede stalkingen i 2019, da han en dag tilbød Pablo Tarzaga-Orero at give ham nogle penge, så han kunne købe noget mad eller leje et hotelværelse. Dagen efter købte Styles et måltid til manden fra en vegansk café.
Det gjorde han, da han med egne ord blev 'trist af at se en så ung person sove under så hårde forhold'.
Da Tarzaga-Orero fik tilbudt måltidet, spurgte han Styles, om de kunne gå på restaurant, hvilket Styles i retten forklarede, at han fandt 'en smule besynderligt'.
'Hans ansigtsudtryk gjorde mig en smule utilpas,' sagde Styles.