Den verdensberømte pornokonge Hugh Hefners lillebror er død 87 år gammel dagen før Playboy-skaberens fødselsdag.
Det skriver den aldrende playboy på Twitter.
- Denne morgen døde min kære bror og bedste ven. Jeg elsker dig, Keith. Hvil i fred, skrev Hugh Hefner, der fylder 90 år i dag, den 9. april.
Lillebroderen Keith Hefner tabte ifølge E! News kampen til kræft.
Mediet skriver desuden, at den afdøde 87-årige havde sin daglige gang i Playboy Mansion, Hugh Hefners bolig der blev kendt i 1970'erne for sine ekstravagante fester og letpåklædte piger.
Artiklen fortsætter under videoen
Keith Hefner nåede desuden at have en lille skuespillerkarriere i løbet af sit liv.
Han medvirkede i de mindre kendte film 'Star 80', 'Fever Pitch' og 'Evil Town', og så var han en fast karakter i Hugh Hefners serie 'Girls Next Door', som var en realityserie, der fandt sted i Playboy Mansion.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.