Holdt det hemmeligt: Stjernepar bekræfter endelig

Længe har rygterne svirret, og nu bekræfter Justin Timberlake og Jessica Biel langt om længe, at de er blevet forældre igen

Stjerneparret bekræfter nu, at de er blevet forældre igen. Foto: AP
Stjerneparret bekræfter nu, at de er blevet forældre igen. Foto: AP

Det kom som et chok for mange, da amerikanske medier sidste år pludselig kunne berette, at stjerneparret Justin Timberlake og Jessica Biel var blevet forældre igen.

Det skete vel at mærke, uden at Jessica Biel var blevet spottet med en gravid mave, eller at parret havde fortalt noget som helst om, at der var endnu en baby på vej.

Siden da har parret været tavse om spekulationerne, men i et nyt interview i Ellen DeGeneres' show, bekræfter den 39-årige hitmager Timberlake, at familien er blevet et medlem rigere.

Justin Timberlake med hustruen Jessica Biel. FOTO: Lauren Vu/SIPA Intl. kendte Justin Timberlake efter utroskabs-rygter: Jeg var bare fuld

Her fortæller Timberlake, at parret har fået en søn, og han afslører samtidig navnet på den lille ny, som er blevet kaldt Phineas.

- Han er fantastisk og sød. Ingen sover, grinede Justin Timberlake i interviewet, som han deltog i via en videoforbindelse.

- Men vi er begejstrede. Vi er begejstrede og kunne ikke være mere lykkelige. Vi er meget taknemmelige, siger han videre.

Parret blev gift i 2012. Foto: AP
Parret blev gift i 2012. Foto: AP
 

Justin Timberlake og Jessica Biel har sammen i forvejen sønnen Silas, der er fem år. Han kom til verden i april 2015.

Parret blev gift i Italien for otte år siden.

I 2018 havnede Justin Timberlake dog i et regulært stormvejr, og stjerneparrets forhold kom i den grad på prøve.

Her blev Timberlake nemlig fotograferet hånd i hånd med sin medskuespiller Alisha Wainwright i forbindelse med optagelserne til en ny film. Det skabte hurtigt spekulationer om, hvorvidt han havde været Biel utro.

Intl. kendte Justin Timberlake udsat for mystisk angreb i Paris

Efterfølgende valgte Justin Timberlake at sige undskyld på sin Instagram-profil. Her skrev han blandt andet:

'Jeg holder mig så meget som muligt væk fra sladder, men for min familie føler jeg, at det er vigtigt, at jeg adresserer de rygter som skader de mennesker, som jeg elsker', skrev han blandt andet i den forbindelse.

'For et par uger siden viste jeg i et kort øjeblik dårlig dømmekraft, men lad mig gøre det klart – der skete intet mellem mig og min medspiller. Jeg drak alt for meget den aften, og jeg beklager min opførsel. Jeg burde havde vidst bedre. Dette er ikke et eksempel, jeg vil stille for min søn. Jeg undskylder over for min fantastiske hustru og familie for at have trukket dem gennem sådan en pinlig situation', lød det videre.

7 kommentarer
Vis kommentarer