Hun ville have ubeskyttet sex

HIV-smittede Charlie Sheen sagsøgt for fem millioner dollars af tidligere forlovet

Her afslører Charlie Sheen, at han har HIV (Video: AP)

HIV-smittede Charlie Sheen kan se frem til at skulle i retten mange gange i den kommende tid, eftersom adskillige damer går med tanker om at sagsøge ham for ikke at afsløre sin sygdom for dem, før de havde sex.

En af dem, Sheens tidligere forlovede, Brett Rossi (der egentlig hedder Scottine Ross), har allerede taget retslige skridt og har sagsøgt ham for fem millioner dollars. Hun påstår, at hun først fik kendskab til hans HIV-status, efter at de havde dyrket sex fem gange, og hun fandt hans medicin ude i badeværelset.

Charlie Sheen fortalte i november for åben skærm, at han er hiv-smittet. (Foto: All Over) Intl. kendte Ekskæreste sagsøger Sheen for hiv-sex

Men Hollywood-stjernen har en anden opfattelse.

Insisterede på ubeskyttet sex
Han skriver i et gen-svar, at Rossi, selvom hun kendte til hans sygdom, insisterede på ubeskyttet sex, og at hun tilmed også havde seksuelle forhold til andre, mens hun var sammen med ham.

Nu er de knapt så gode venner. (Bestimage)
Nu er de knapt så gode venner. (Bestimage)
 

Sheen afviser også andre af Rossis påstande, såsom, at han skulle have tvunget hende til at få abort, da hun blev gravid med hans barn.

Filmstjerne skriver, at eks-kæresten har underskrevet en kontrakt, han lagde foran hende allerede første gang, de var sammen i 2011, der forudsatte, at alle anklager, hun senere måtte fremsætte mod ham, skulle løses ved en voldgift.

Sex for 10.000 dollars
Brett Rossi indrømmer, hun skrev under på kontrakten, da hun tog med ham hjem for at dyrke sex, som han ville betale hende 10.000 dollars for, men hun kalder det en 'illegal og syg' aftale.

Intl. kendte Charlie Sheen: Rør ikke mit blod

Intl. kendte Eksplosive film-klip: HIV-ramte Sheen har sex med mand

Parrets forhold udviklede sig hurtigt, og efter bare et par måneder friede Charlie Sheen til hende på en ferie på Hawaii.

Snart var Rossi gravid, og selvom begge forlods havde talt om, at de gerne ville have et barn, havde Sheen åbenbart fået kolde fødder, da hun så fortalte ham, at hun var gravid,

'Sheen indikerede, at han ikke ønskede et barn med sin blod-type (der var HIV-inficeret), og at Rossi måtte få en abort', står der i papirerne fra Rossis advokat.

Seks andre overvejer
Rossi oplyser også, at Charlie Sheen oprindeligt havde accepteret at lukke sagen for en million dollars og en procentdel af indtægterne i hans Anger management-selskab, men senere havde han genovervejet og foretrukket at få rettens afgørelse.

Seks andre tidligere seksuelle partnere overvejer for tiden også at sagsøge Charlie Sheen. Nogle af disse kvinder hævder, at de har haft både beskyttet og ubeskyttet sex med ham så sent som for en måned siden, skriver MailOnline.

 

19 kommentarer
Vis kommentarer