Den omdiskuterede tv-vært Piers Morgan skabte drama på live-tv i 'Good Morning Britain' tilbage i marts, da der blev debatteret det eksplosive interview, prins Harry og hertuginde Meghan Markle gav til Oprah Winfrey kort forinden.
Tv-værten, der siden 2014 har været vært på det britiske morgenprogram, endte med at skride fra studiet, da han af tv-vært Alex Beresford fik kritik for at være for hård ved Meghan Markle, der i interviewet blandt andet fortalte om, at hun på et tidspunkt havde følt sig så ensom i den royale familie, at hun ikke havde lyst til at leve mere.
Siden sagde Piers Morgan op på 'Good Morning Britain', efter det væltede ind med klager fra vrede seere over hans udtalelser om Meghan og Harry.
Aldrig set før: Rekordmange klager efter tv-drama
Lige siden den meget omdiskuterede episode på live-tv har der været ganske stille hos den ellers så åbenmundede Piers Morgan, men i et nyt interview med Fox News, tager han for første gang bladet fra munden og fortæller mere om, hvordan han har det i kølvandet på sit exit fra det populære morgenprogram.
I interviewet fortæller Morgan, at han siden har modtaget stor støtte fra den britiske befolkning.
- Gammel, ung, sort, hvid, det betyder ikke noget. De er kommet til mig i flokke hver dag, siger han i interviewet og fortæller videre, at den britiske befolkning langt hen ad vejen har støttet hans ret til at sige sin mening.
- Den britiske befolkning kan godt se igennem alt det her, siger han.
Kikset og usmageligt
I interviewet, der varer en time, holder han sig heller ikke tilbage med at fortsætte sin kritik af Oprahs interview med Meghan og Harry.
- Interviewet var kikset, usmageligt, uheldigt, og jeg er bange for, at det i flere tilfælde, var direkte løgn på en global skala, siger han.
Han fortsætter med at erkende, at han aldrig skulle have forladt studiet under interviewet i 'Good Morning Britain', men at han har fået mange jobtilbud siden.
I interviewet fortsætter den kontroversielle tv-vært desuden sin kritik af Meghan og Harry. Denne gang er det dog primært Harry, der får én over nakken.
Ven åbner op om rygter: - Det er sandt
- Hvad er der sket med den mand? Han er blevet en lille jamrende møgunge, lyder det fra Morgan om Harry.
- Han er midt i 30'erne og klager over, at hans far ikke stadig finansierer alt, han gør. Klager over, at han er blevet skåret af af far og hans mange millioner, siger Morgan og fortsætter:
- Faktisk var det heller ikke sandt. Det viser sig jo, at prins Charles har fortsat med at finansiere ham. Og så skal man huske på, at Harry arvede millioner, da hans mor døde.
Da snakken i interviewet falder på Diana, lægger Piers Morgan heller ikke fingre imellem.
- Du ved. Jeg kendte prinsesse Diana godt. Jeg tror, hun ville være forfærdet over bruddet imellem Harry og hans bror (prins William, red.), lyder det fra Morgan, der fortsætter.
- Hun ville være forfærdet over situationen imellem Harry og den royale familie generelt og over den rystende udtværing af dronningen, hvilket allerede har skabt problemer i commonwealth-landene. Fortalte de virkelig en selvmordstruet kvinde, som fortalte dem, at hun var selvmordstruet, at hun ikke skulle få hjælp? Det har jeg meget svært ved at tro på, siger han videre.
Programmer droppet: Nu raser Piers Morgan
Det er bestemt ikke en overdrivelse at kalde Piers Morgan kontroversiel. Læs mere om hans vilde skandaler her(+).