Hvad er der sket med Kardashians ansigt

Kourtney Kardashians selfie med lillesøster Kim har fået spekulationerne til at gå amok

Mange af Kim Kardashians fans mener, at hun har fået lavet noget ved sit ansigt for nyligt.(Foto: instagram)
Mange af Kim Kardashians fans mener, at hun har fået lavet noget ved sit ansigt for nyligt.(Foto: instagram)

Det er ikke nogen hemmelighed, at den 35-årige reality-dronning Kim Kardashian har holdt relativ lav profil i medierne, siden hun i december måned blev mor for anden gang.

Og nu begynder hendes utroligt mange fans at undre sig over, om hun har benyttet sin pause fra mediernes rampelys til at pynte på sit udseende.

Og de mange spekulationer har for alvor fået fat,  efter at Kourtney Kardashian for nylig lagde en selfie ud på instagram, hvor hun poserede sammen med Kim Kardashian. På billedet ser Kim Kardashian nærmest ukendelig ud, og det ser især ud, som om hun har fået større læber.

Åben omkring at hun bruger botox
Kim Kardashian har tidligere åbent erkendt, at hun blandt andet har brugt botox for at se mere ung ud. Og der har også været en historie fremme om, at hun sidste år gav sine ansatte et botox-gavekort i julegave.

Men Kardashians fans har i hvert fald lagt mærke til, at der angiveligt er sket nogle ændringer i Kim Kardashians fysiske udseende.

- Hvad i alverden er der sket. Er det virkelig Kim, spørger en af de mange fans i kommentarfeltet, mens en anden skriver:

-  Hun ser jo helt mærkelig ud. Stakkels dame. Hun er gået alt for langt med sine plastiske operationer.

Og en tredje opfordrer Kim Kardashian til at slutte med operationerne og skriver: Du bør og skal ældes helt naturligt.

Bedøm selv ud fra billederne. Ligner Kim Kardashian sig selv? Eller tror du også hun har gjort noget ved sit ansigt for nylig ?

Khloe: Kortere hår og blondine