Iskold luft: Taler ikke sammen

Sarah Jessica Parker har ikke talt med vennen Chris Noth, siden han i december af flere kvinder blev anklaget for seksuelle overgreb

I 'Sex and the City' spillede Chris Noth rollen som Mr. Big og Sarah Jessica Parker spillede rollen som Carrie Bradshaw. Foto: Caitlin Ochs/Ritzau Scanpix
I 'Sex and the City' spillede Chris Noth rollen som Mr. Big og Sarah Jessica Parker spillede rollen som Carrie Bradshaw. Foto: Caitlin Ochs/Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

De har været venner i årtier, men siden december har der været kold luft mellem 'Sex and the City'-stjernerne Sarah Jessica Parker og Chris Noth.

Kort før premieren på opfølgeren til den succesfulde serie, 'And Just Like That', blev Chris Noth omdrejningspunkt for en række alvorlige anklager om seksuelle overgreb.

Og det har tilsyneladende slået skår i venskabet mellem de to.

Det kommer frem i et stort interview med The Hollywood Reporter, hvor Sarah Jessica Parker og hendes mand, Matthew Broderick, fortæller om deres liv og karriere.

Som svar på spørgsmålet om, hvordan hun reagerede på anklagerne mod Noth som producer på 'And Just Like That', lyder det vævende fra Parker:

- Jeg ved ikke rigtig, om jeg er klar til at tale om det, men jeg tror ikke... Jeg reagerede ikke som producer. Jeg skulle have forberedt mig på det her, for jeg er... Det er...

Og da journalisten spørger, om hun har talt med Chris Noth siden december, lyder det kortfattede svar:

- Nej.

Sarah Jessica Parker og Chris Noth lærte hinanden at kende i forbindelse med 'Sex and the City'. Foto: Getty Images
Sarah Jessica Parker og Chris Noth lærte hinanden at kende i forbindelse med 'Sex and the City'. Foto: Getty Images
 

Da anklagerne mod Chris Noth så dagens lys, udsendte Sarah Jessica Parker sammen med 'Sex and the City'-kollegerne Cynthia Nixon og Kristin Davis en fælles pressemeddelelse.

'Vi er dybt berørte over at høre anklagerne mod Chris Noth. Vi støtter de kvinder, der har stillet sig frem og delt deres smertefulde oplevelser. Vi ved, at det har været en vanskelig ting at gøre, og vi roser dem for det', skrev de.

Overgreb og trusler
Anklagerne mod Chris Noth kommer fra flere kvinder, der på forskellige tidspunkter har oplevet, at han har udsat dem for seksuelle overgreb.

En af kvinderne er hans tidligere kæreste Beverly Johnson, der blandt andet har fortalt, at skuespilleren flere gange truede hende på livet og udsatte hende for vold.

Chris Noth har afvist anklagerne flere gange.

'Historien er en fabrikation, og de påståede situationer er hele vejen igennem som dårlig fiktion', har en talsperson for Chris Noth tidligere udtalt.

67-årige Chris Noth er siden blevet fyret fra en række jobs foruden 'And Just Like That'. Senest blev hans karakter i april skrevet ud af serien 'The Equalizer'.

Se traileren til 'An Just Like That' her.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind