Iskoldt brud: Skrider før utroskab

Cardi B. fortæller nu om skilsmissen fra Offset

Cardi B. er på ingen måde ked af det. Foto: Per Lange
Cardi B. er på ingen måde ked af det. Foto: Per Lange

Efter flere spekulationer om, hvad årsagen til bruddet mellem Cardi B. og rapperen Offset kunne være, har den 27-årige rapper valgt at fortælle om skilsmissen på sin Instagram.

Det gjorde hun fredag i en såkaldt 'live', som magasinet People har delt citater fra.

- Jeg vil gerne sige tak til jer alle. Men jeg har ikke rigtig brug for det. Jeg er okay. Jeg vil gerne fortælle, at jeg ikke har grædt en eneste gang, fortalte hun i liven.

Nu er de færdige. Foto: Ritzau Scanpix
Nu er de færdige. Foto: Ritzau Scanpix
 

Slet ikke et problem
Cardi B. indrømmede, at parrets sidste brud havde været meget hårdt, men at denne gang slet ikke var på samme måde.

- Denne gang græd jeg ikke. Vil I vide hvorfor? Grunden til min skilsmisse er ikke noget af det lort, der skete før. Det er ikke på grund af utroskab, sagde stjernen, før hun gik videre til at adressere rygterne om, at Offset skulle have gjort en anden kvinde gravid.

- Jeg ser folk, der siger, at han skulle have en baby på vej. Det er løgn. Det er virkelig bullshit.

Cardi, der deler den toårige datter Kulture med Offset, fortalte videre om, hvorfor de to ikke længere er sammen.

- Jeg blev træt af at skændes hele tiden. Jeg var træt af, at vi aldrig var på samme side. Når du føler, det ikke er det samme længere, før du rent faktisk oplever utroskab, så er det her nemmere. Jeg er træt af folk.

Nu gælder det om at se fremad. Foto: Per Lange
Nu gælder det om at se fremad. Foto: Per Lange

Har ikke brug for et stunt
Flere havde spekuleret i, om det var et stunt fra rapperens side af, og at de to slet ikke var rigtig fra hinanden.

- Jeg laver ikke stunts. Jeg har ikke brug for dem. Jeg forstår ikke, at folk tror, der er en virkelig slem grund til skilsmissen. Der skete ikke noget vildt. Nogle gange vokser folk virkelig bare fra hinanden. Jeg har været sammen med denne her mand i fire år. Jeg har et barn med denne her mand, fortæller hun og fortsætter:

- Du bliver bare træt af, hvordan det bygger sig op. Du bliver bare træt. Og før noget slemt skete, før du bliver forladt, før du bliver offer for utroskab, så vil du nogen gange bare gerne væk. Hvad er slemt ved det?

Parret har tidligere været fra hinanden, da det kom frem, at Offset havde været rapperen utro.

De to skal i retten omkring deres skilsmisse fjerde november.

Iskoldt brud: Skrider før utroskab