- Jeg var tæt på at tage heroin

Sangerinden Lily Allen åbner op omkring sin periode som alkoholiker  - har nu været ædru i 18 måneder

Den britiske sangerinde Lily Allen overvejede at tage heroin. Foto: AP.
Den britiske sangerinde Lily Allen overvejede at tage heroin. Foto: AP.

Den 35-årige britiske sangerinde Lily Allen, der har været ædru i 18 måneder, fortæller nu åbent om sine problemer med alkoholisme. På et tidspunkt overvejede hun oven i købet at tage heroin.

- Jeg vidste, at jeg var nødt til at konfrontere mine dæmoner, da den tanke dukkede op, fortæller Lily Allen om perioden, hvor hun var tæt på at tage heroin.

Det afslører hun i podcasten The Recovery med DJ Fat Tony.

Det skriver flere medier heriblandt Independent  og Mirror.

Lily Allen ses her i 2014 til en filmfest i England. Foto: AP
Lily Allen ses her i 2014 til en filmfest i England. Foto: AP

Lily Allen, der er mor til børnene Ethel og Marnie på henholdsvis ni og otte år, røg ud i alkoholisme, da hun i 2014 var på turne med Miley Cyrus. Hun indrømmer, at hun føler sig skyldig i at svigte sine børn, mens alkoholismen var værst.

Lily Allen fortæller, at hun på det tidspunkt ikke rigtigt følte sig som en popstjerne. Hun begyndte derfor at tage stoffet Adderall i et forsøg på at tabe vægt.

- Jeg blev afhængig af Adderall, fortæller Lily Allen, der i det følgende år også røg dybere ind i alkoholisme. Hun kom så langt ud, at hun også var utro overfor sin ægtemand Sam Cooper.

Her synger Lily Allen under en koncert i 2009. Foto: AP.
Her synger Lily Allen under en koncert i 2009. Foto: AP.

Lily Allen fortæller om sine tanker, da problemerne for alvor tårnede sig op, mens hun var i Los Angeles:

- Jeg tænkte: 'Jeg har et alkoholproblem. Ingen af de ting, jeg tager, løser mine problemer. Måske skulle jeg prøve heroin', fortæller Lily Allen og tilføjer:

- Men jeg har selv set, hvad heroin kan gøre ved folk, og jeg vidste, at med de tanker omkring heroin var det nu på tide at konfrontere mine dæmoner. Og så begyndte jeg på min afvænning, fortæller Lily Allen om den mørke periode i sit liv for fem år siden.

Lily Allen blev skilt fra sin ægtemand Sam Cooper i 2018 efter syv års ægteskab. Hun har det i dag meget bedre, efter at have været ædru siden juli måned 2019.

- Jeg er kommet til et sted, hvor jeg accepterer, at jeg ikke kan blive involveret i den slags længere, siger Lily Allen.

Lily Allen sammen med Sam Cooper under deres bryllup i 2011. Foto: AP
Lily Allen sammen med Sam Cooper under deres bryllup i 2011. Foto: AP

1 af 4 Lily Allen ses her i 2014 til en filmfest i England. Foto: AP
2 af 4 Her synger Lily Allen under en koncert i 2009. Foto: AP.
3 af 4 Lily Allen sammen med Sam Cooper under deres bryllup i 2011. Foto: AP
4 af 4 Den britiske sangerinde Lily Allen overvejede at tage heroin. Foto: AP.
76 kommentarer
Vis kommentarer