Tidligere på måneden kunne den amerikanske tv-personlighed Stassi Schroeder, der er kendt fra realityserien 'Vanderpump Rules', løfte sløret for en stor nyhed.
I et oplsag på Instagram skrev den 34-årige stjerne nemlig, at hun skal være mor for anden gang.
Artiklen fortsætter under billedet ...
'Hemmeligheder stresser mig. Baby 2. Jeg elsker dig allerede så meget', skrev Stassi Schroeder.
Nu afslører den amerikanske realitystjerne kønnet på barnet.
'Jeg vidste hele tiden, at vi skulle have en dreng', fortæller Stassi Schroeder i podcasten 'The Good The Bad The Baby ifølge Page Six og fortsætter:
'Jeg blev ved med at sige det. Jeg mærkede det. Det var en stemning. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det'.
Stassi Schroeder har siden 2020 været gift med skuespilleren Beau Clark. De har i forvejen datteren Hartford Charlie Rose på to år. Inden længe bliver Charlie Rose altså storesøster.