Den 47-årige megastjerne Jennifer Aniston, der bedst er kendt for sin rolle som Rachel i 'Friends', har endnu engang snuppet titlen som den smukkeste i verden. Det skriver People.
People kårer hvert år verdens smukkeste, og Jennifer Aniston vandt også titlen tilbage i 2004. Den smukke skuespiller fortæller, at hun er 'meget, meget smigret' over titlen.
- Jeg tænkte, 'Oh my god'. Der var sådan et meget begejstret, teenage-agtigt øjeblik, siger hun til magasinet People.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Spiste pomfritter med sovs
Jennifer Aniston går meget op i at holde sin krop sund og slank, men sådan har det ikke altid været. Da hun var yngre, gik hun ikke så meget op i sund mad.
Et afslag på en rolle vendte dog op og ned på alt. Hun fik nemlig at vide, at hun var 'for buttet'.
- Jeg var sådan, 'What?!', men min kost var frygtelig. Milkshakes og pomfritter med sovs. Det var en god ting at begynde at høre efter, siger Jennifer Aniston til magasinet.
Selvom hun nu træner seks gange om ugen, skal der stadig være plads til god mad ind i mellem - som hendes mand Justin Theroux gerne laver til hende. For eksempel chips med guacamole og pasta carbonara.
- Jeg er ikke så striks, som jeg har været, forklarer hun.
Ikke den eneste dobbelt-vinder
Jennifer Aniston er ikke den eneste, der har vundet flere gange. Faktisk har Julia Roberts vundet hele fire gange, mens Michelle Pfeiffer også har vundet to gange.
Sidste år vandt Sandra Bullock og blev dermed den ældste vinder nogensinde, da hun fyldte 50 samme år.
Prisen som verdens smukkeste menneske er kun tre gange blevet vundet af mænd - i 1996 af Mel Gibson, i 1997 af Tom Cruise og i 1998 af Leonardo DiCaprio.
Jennifer Aniston og de andre skuespillere fra 'Friends' scorer stadigvæk den dag i dag mange millioner på deres medvirken i serien. Se hvor mange de hver især får her.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.