Hvordan fejrer man sin 53-års fødselsdag? Hedder man Jennifer Lopez, involverer det tilsyneladende nøgenbilleder på sociale medier.
Således delte hun søndag en kort reklamefillm for sit nye skønhedsprodukt, og i filmen smører hun sig selv ind i cremen, mens hun er iført en form for badedragt. På billederne fra seancen er hun dog ganske nøgen.
Cremen, hun netop har lanceret, er tilsyneladende tiltænkt bagdelen. Det er i hvert fald, hvad Jennifer Lopez skriver i teksten, som hun har delt med videoen.
'Det var vigtigt for mig at lave en hudplejerutine til hele kroppen for at udfylde dens specielle og unikke behov, og vi startede med 'the booty'', skriver hun til sine 219 millioner følgere på Instagram.
Det er fotografen Daniella Midenge, der har taget billederne til kampagnen, og på den officielle instagramkonto er billederne efterfølgende blevet delt.
Jennifer Lopez blev gift sidste weekend, hvilket kom som en overraskelse for mange. Hendes udkårne var skuespilleren Ben Affleck, som hun fandt sammen med igen i 2021, efter at de havde været gået fra hinanden i næsten 20 år.
De er i øjeblikket på bryllupsrejse i Paris.
I en alder af 53 år holder Jennifer Lopez sig ualmindelig godt. Du kan læse meget mere om, hvordan hun gør det, lige her.