Johnny Depp sælger vild luksus

Jack Sparrow holder udsalg før den nye filmpremiere

Johnny Depp viser sin smag frem. Foto: PR
Johnny Depp viser sin smag frem. Foto: PR

God smag er ikke noget, man er født med. Når dette udsagn lyder om små børn, tænker de fleste, at de nok lærer det hen ad vejen. Men når det gælder Hollywoodstjerner, der er blevet rige hen over natten og bare har alt for mange penge at bruge løs af, ser verden anderledes ud.


Straks i det nye år er Johnny Depp på plads med en ny pirat-film. Foto: AP

I hvert fald for manden inde i piraten Jack Sparrow - som i øvrigt lige straks i det nye år kan ses på det store lærred med 'Pirates of the Caribbean' nr. 117.

Ifølge Amber Heard er Johnny Depp en voldsmand, der er ond ved sin kone. Det førte til skilsmisse og til, at Johnny Depp satte sine store penthouse-lejligheder i Los Angeles til salg.


For Johnny Depp holdt ægteskabet med den meget yngre Amber Heard ikke længe. Foto: AP

Lejligheden købte han i 2007 og har siden frisket den op.

Det er svært lige at se, hvilke af de dyre Hollywood-indretningsarkitekter, der har været på opgaven, men der er ingen tvivl om, at den store tegnebog har været fremme - for som Dolly Parton plejer at sige: 'Det er dyrt at se billig ud'.

 

I Køkkenet kan man f.eks. se nogle gammeldags franske café-lamper samt en guds velsignelse af spejle, billeder og krom. Det hele er selvfølgelig kombineret med den obligatoriske amerikanske bar.

 

Soveværelset ligner noget fra et horehus, men udsigten kan der virkelig ikke klages over. Den er fantastisk. Men Depps lejligheder ligger også på toppen af Eastern Columbia Building i downtown LA.

 

Endnu en spiseafdeling fra en af Johnny Depps fem lejligheder i flere plan. Det ville vist være løgn at kalde det hyggeligt.

 

Den højloftede lejlighed har selvfølgelig også en dagligstue, og den er den mindst skræmmende af de fotos, der er frigivet fra de store lejligheder. Billederne på væggene er formentlig af familiemedlemmer eller Depps børn - i hvert fald er de masket af.

 

Badeværelset ligner noget fra en zoologisk have eller et hotel.

 

Johnny Depp har sat alle fem lejligheder i denne bygning til salg for en beskeden sum af 2.780.000 dollars.

Indgangspartiet er en romersk katedral værdig. Der er hverken sparet på gulv-mosaik eller søjler.

 

Og til lejlighederne hører der naturligvis en svømmepøl  med liggestole og evig sol.