Lynne Spears jubler over, at Jamie Spears nu har udtrykt ønske om at trække sig som værge for sin datter.
Hun er 'tilfreds', lyder det fra moderens advokat, Gladstone N. Jones, i en udtalelse til New York Times.
'Lynne blandede sig i dette værgemål for at beskytte sin datter for næsten tre år siden. Hun har opnået, hvad hun havde sat sig for, lyder fra advokaten.
Udtalelsen kommer efter, at 'Oops!... I Did It Again'-stjernens 69-årige far torsdag udtrykte ønske om, at han ophører som værge for Britney Spears og hendes formue på 60 millioner dollars.
Han tvivler dog på det er det bedste for datteren.
'Der er faktisk ingen egentlig årsag til at suspendere eller fjerne hr. Spears som værge for hendes ejendom, og det er meget diskutabelt, om et værgeskifte på dette tidspunkt vil være til frk. Spears' fordel'.
'Selvom hr. Spears er et mål for uretfærdige angreb, mener han ikke, at en offentlig kamp med sin datter over hans fortsatte arbejde som hendes værge vil være i hendes bedste interesse.'
'Så selvom han er imod denne uretmæssige retssag for at få ham fjernet, har hr. Spears tænkt sig at samarbejde med retten og sin datters advokat om at forberede en rolig overgang til en ny værge', lyder det i retsdokumenter som flere amerikanske medier har set - blandt andet E Online.
Jamie Spears har været sin nu 39-årige datters værge de sidste 13 år.
Du kan læse om Britney Spears vilde liv fra popprinsesse til umyndiggjort her.