Justin Bieber er en øgle og Lady Gaga er morder: Her er de vilde konspirationsteorier om stjernerne

Lige som med alt muligt andet findes der også konspirationsteorier om verdens kendisser...

Justin Bieber skulle ifølge konspirationsteoretikere være en øgle i forklædning. Foto: AP
Justin Bieber skulle ifølge konspirationsteoretikere være en øgle i forklædning. Foto: AP
Følg Internationale kendte

Den ene er vildere end den anden, og hvordan de er opstået, er ikke til at sige. Men konspirationsteorierne om verdens kendisser er om ikke andet opsigtsvækkende og god underholdning. Om de er sande, er så måske en anden sag. Bedøm selv, og tag det hele med et kilo salt.

Justin Bieber er en øgle
Konspirationsteorien om Justin Bieber er meget enkel. Han er en øgle.

Sådan lyder det fra konspirationsteoretikerne efter at verdensstjernen landede i Perth lufthavn i Australien. Den australske avis 'Perth Now' hævder, at hundredvis af fans så Justin skifte form i lufthavnen - fra ung canadier til en gigantisk øgle. Det skriver Mashable.

Justin Bieber under Billboard Music Awards 2016. Foto: AP
Justin Bieber under Billboard Music Awards 2016. Foto: AP
 

Og som om det ikke var nok, så er en video med til at blusse op under øgle-teroien. På en optagelse af Justin Bieber, ser det ud som om, at 'Baby'-sangerens øjne skifter farve og form. Til at starte med ser de ud som normalt - runde, brune regnbuehinder, der kigger op mod kameraet. Men pludselig bliver verdensstjernens øjne anderledes, og det er svært at få øje på de brune øjne, der nu ser lysere ud og nærmest skifter form.

Det er så åbenbart lig med, at Justin Bieber er en øgle ifølge skaberne bag netop den konspirationsteori.

Musikere der tror på vilde konspirationsteorier

Lady Gaga er morder
Det lyder nøjagtigt, som det er. Konspirationsteoretikerne mener, at Lada Gaga har tyvstjålet sin karriere fra en kvinde, som hun har slået ihjel. Der er tale om den russiske popstjerne Lina Morgana, der døde to uger inden, at Lady Gagas karriere for alvor tog fart. Ifølge de meget 'pålidelige' kilder skulle der desuden være beviser at finde i Lady Gagas video til sangen 'Paparazzi', hvor hun bliver skubbet ud fra en balkon.

Lady Gaga til dette års Grammy Awards i Los Angeles. Foto: AP
Lady Gaga til dette års Grammy Awards i Los Angeles. Foto: AP
 

Og faktisk skulle hele Gagas stil være stjålet fra den afdøde sangerinde. Den russiske sangerindes stil skulle nemlig være så identisk med Lady Gagas, at Gaga blev nødt til at slå russeren ihjel før hendes egen karriere kunne få skub i hjulene. Det bliver der blandt andet skrevet om på crisisforums.org.

Beyonce var ikke gravid
Det hele startede, da Beyonce medvirkede i et interview, hvor hendes gravide mave bevægede sig underligt. Det fik folk til at tro, at Beyonce slet ikke var gravid, med lod som om ved at bære en falsk baby-mave. I en video sammenligner konspirationsteoretikerne billeder af Beyonce, der skulle bevise, at hun aldrig var gravid.

Beyonce til dette års Grammy Awards, hvor hun er gravid med tvillinger. Konspirationsteoretikerne har ikke været ude efter Beyonce ved denne graviditet. Foto: AP
Beyonce til dette års Grammy Awards, hvor hun er gravid med tvillinger. Konspirationsteoretikerne har ikke været ude efter Beyonce ved denne graviditet. Foto: AP
 

Og det satte gang i endnu en konspirationsteori. At Beyonces ægtemand, Jay-Z, havde gjort en anden kvinde gravid, men at Beyonce havde valgt at adoptere barnet, som nu går under navnet Blue Ivy.

Du kan læse flere konspirationsteorier om de kendte her.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.